juli 31st, 2008
Nu er vores hjemmeside for alvor ved at tage form. Den seneste måned har vi arbejdet på siden, som nu rummer næsten alle detaljer om vores rejse jorden rundt.
Sådan finder du rundt på hjemmesiden:
Øverst og ude til højre på siden kan man klikke sig ind på alle de lande, vi besøger undervejs på rejsen. Under hver enkelt af disse undersider findes yderligere info om hvilke byer vi besøger og hvad vi skal se.
På siden “Vores rejserute” kan man se hele vores rejseplan.
Nederst i midten under “Blog Roll” kan man finde diverse links til turoperatører, som vi har bestilt forskellige rundrejser, bjergvandringer og billetter igennem.
Nederst ude til højre under “Meta” kan man logge sig ind med brugernavn og kodeord, så man kan skrive på vores blog.
Vi håber at I vil følge os på vores vej jorden rundt på denne hjemmeside. Vi lover at blogge så ofte det er muligt og lægge billeder ind af noget af alt det vi skal se og opleve.
God fornøjelse!
2 Comments »
juli 31st, 2008
Hold op hvor der bare er mange ting, vi skal have styr på!
Nu er der snart kun to måneder til Take off. Jeg sidder og roder med visumansøgninger. Vi mangler stadig tre stk. Indien, Nepal og USA. Jeg skal på den indiske ambassade i morgen før arbejde. Erik er også i fuld gang med at ansøge om internationale kørekort til os og så har han brugt aftenen på at kigge på den rute, vi skal køre fra Vegas til Grand Canyon i USA.
Næsten alt undervejs på rejsen er på plads nu. Der er booket hoteller, hostels, rundrejser i Indien og Nepal, vandreture, safari, små cruises, billeje, udflufter og meget mere.
Selvom vi egentlig have besluttet os for at tage rejsen gennem Thailand og Malaysia uden nogen former for planlægning på forhånd, har vi alligevel booket hotel i både Bangkok og Koh Phi Phi nu. Til syvende og sidst er det nok sådan vi bedst kan lide at rejse. Når vi rejser på den måde, har vi oplevet, at vi når meget mere og ikke skal bruge en masse krudt på at rende rundt og bestille hotel, transport og ture, når vi når frem de forskellige steder. Vi kan slappe af, nyde nuet og bruge tiden på at opleve uden at skulle planlægge næste skridt. Dog er vores rejse heller ikke så fastlagt at der ikke er plads til ændringer.
På lørdag skal vi ud og købe rygsæk til Erik. Så kan vi strege endnu en ting fra huskelisten. Udstyrsmæssigt mangler vi stadig mange ting, bl.a. myggenet, huer, handsker, therm-a-rests og drikkedunke. Derudover en anseelig mængde medicin, som vi skal have med på rejsen. For hvis nu, såfrent og i fald…man er vel ikke sygeplejerske for ingenting.
2 Comments »