Saa er tiden i Tanzania ved at vaere overstaaet. Vi har vaeret har smaa tre uger nu, og indtrykkene er mange. Overordnet set har vi en god mavefornemmelse. Kilimanjaroeventyret var super fedt, og selv om det var haardt, udmattende og vi ofte laa i vores telt og p….froes og taenkte – hvad laver vi her?, saa var det det hele vaerd. Vi havde en rigtig god gruppe, meget sammensat, men med et rigtigt fint sammenhold og alle var gode til at stoette hinanden, naar hoejdesygen traengte sig paa, eller sortsynet sneg sig ind. Guiderne var soede og isaer vores chefguide, “teacher”, var god til at sprede positiv stemning omkring sig. Alt i alt kan det varmt anbefales at proeve kraefter med Kili, oplevelsen af at naa toppen er helt ubeskrivelig.
Safarituren var ogsaa en god oplevelse. Vi var paa en fem dages safari i omraaderne Lake Manyara, Serengeti og Ngorongoro. Af disse var Serengeti klart den stoerste oplevelse. Lake Manyara, hvor vi startede, var en meget lille nationalpark i forhold til de andre nationalparker, og det lille areal kombineret med rimeligt mange biler i parken gav lidt en fornemmelse af en tur i Knuthenborg… Til gengaeld var Serengeti en rigtig god oplevelse, hvor man i langt hoejere grad fik fornemmelse af at vaere ude blandt de vilde dyr paa savannen. Paa Serengeti boede vi to naetter i en saakaldt permanent telt lejr, hvor der er slaeet store telte op, der er store nok til at der er baade rigtige senge, bad og toilet. Det var fedt, naar man laa i sit telt om aftenen og kunne hoere loeverne broele i moerket, og hoere hyaenerne gaa lige forbi teltet. Efter fem dages safari har vi saa ogsaa set dyr nok. Selv zebraer, gnuer, loever, elefanter og giraffer bliver trivielle efter tilstraekkelig lang tid. Tre-fire dages safari er fint – mere er overkill.
Tanzania har paa mange maader bekraeftet alle ens fordomme om et uland i Afrika. Effektiviteten og bureaukratiet er ganske enkelt slaaende. De fleste af jer kender det sikkert, een samler regningerne, en anden laeeger dem sammen, og en tredje tager imod betalingen. Der er kun en maade at kapere det paa – at indstille sig paa afrikansk tid og taekemaade med det samme og at glemme alt om hjemlig effektivitet. Ting tager tid, og bliver sjaeldent gjort paa den smarteste maade. At koere i bus i et uland er ogsaa altid lidt af en oplevelse. Vi koerte i bus to gange 8-9 timer fra Dar Es Salaam til Moshi og retur. Det var i en luksusbus… det skal afgjort tages med et gran salt, men det maa siges, at kvaliteten var lige saa langt fra den bus, vi koerte i i Bolivia, hvor der loeb dyreblod ned ad gangen, folk stod som sild i en toende og bussen skulle repereres en enkelt gang undervejs, som den var fra den luksusbus, vi koerte i i Chile, hvor komforten var af en anden verden, som vi ikke har oplevet mage til i Europa.
Vi kan efterhaanden maerke at man begynder at blive vant til mange mennesker, der dels stirrer paa en, gaar meget taet paa en, og til alle tider vi saelge en deres egen familie, hvis bare der er dollars (eller geder) nok paa bordet. Det er nok meget godt, naar man har i tankerne, at vores naeste destination bliver Indien, hvor alting ifoelge bulltinerne er gange ti med mennesker, mylder og paagaaende saelgere. Vi glaeder os meget til Indien, ikke mindst at se Taj Mahal, Jaipur og Varanasi. Mandag flyver vi til Johannesburg, og dagen efter videre til Mumbai (det var billigst den vej…).
Sidst, men ikke mindst tusind tak for alle jeres hilsner – de er dejlige at faa, naar man er langt hjemmefra – baade her paa bloggen og paa e-mail og sms. Vi glaeder os til at fortaelle jer mere om Indien, naar vi naar saa langt.
Mange hilsner fra Erik og Betina
