Kaere alle!

Klokken i Kuala Lumpur er halv ti om aftenen. Vi sidder paa hotellets 32. etage ved hver sin computer. Udenfor er der storslaaet udsigt til KL’s oplyste skyskrabere og julelysene nede langs gaderne. Det er saa smukt saa smukt. Paa trods af, at de fleste malayere ikke selv holder jul, goeres der alligevel meget ud af julen i KL. Stormagasinerne bugner af juleknas og -pynt. Gaderne er pyntet op med lys og dekorationer. Det er dejligt, at man kan faa lov til at fejre julen, selvom man er langt hjemmefra.

Men der er en meget vigtig del, der mangler for os alligevel - familien og vores venner. Pakkerne, flaeskestegen, ris a l’amanden og det aegte juletrae kan vi nok undvaere et enkelt aar, men at fejre julen uden familien og vennerne i naerheden, det er lidt haardt. Men i aar har vi valgt det saadan som en del af vores jordomrejse, og gudskelov har vi jo hinanden at fejre julen sammen med. Det er vi taknemmelige for. I det hele taget er vi taknemmelige for rigtig mange ting. Det bliver saerligt tydeligt for os hvor godt vi har det i Danmark, naar man oplever verden udenfor. Vi er priviligeret og heldige, bl.a. fordi vi har muligheden for at rejse og opleve, og fordi vi har familie og venner, som foelger os gennem glaeder og “sorger” paa vores rejse jorden rundt og i det hele taget. Alle de hilsner vi har faaet undervejs har virkelig varmet. Selvom man er to, kan man godt blive lidt ensomme sammen, og saa er det rart at faa hilsner hjemmefra og vide, at der er nogen derude som foelger med og er der. Det er ogsaa rart at kunne foelge lidt med i hvad der sker der hjemme. SAA BLIV ENDELIG VED MED AT SKRIVE!!!! (Det skal vi nok ogsa love at goere).

Vaebnet med nyt toej, sko, bamser, Guccitaske (ups!) og nye boeger koebt i KL’s utallige shoppingmalls, begiver vi os i morgen videre med fly til Singapore for at holde juledagene der. Vi har hoert, at det skulle vaere helt spetakulaert der med julelys, pynt, julemad mm. Det glaeder vi os til…naar vi nu ikke kan faa vores danske jul i aar er det er godt bytte synes vi… 

Vi oensker vores familie, venner, kollegaer og tidligere rejseledsagere en rigtig glaedelig jul og et godt og velsignet nytaar. Vi glaeder os meget til at se jer, naar vi kommer hjem til Danmark til foraaret.

Paa gensyn her paa bloggen i det nye aar

De bedste julehilsner, knus og tanker fra Erik og Betina

Kaere alle nye og trofaste laesere! Her foelger sidste nyt fra vores rejse jorden rundt.

Efter nogle dejlig afslappende dage paa Gude-oeen Langkawi begav vi os videre med baad til Penang, som er en oe laengere sydpaa i Malaysia. Vi ankom i regn og torden. Det er naesten blevet den vanlige velkomst paa nye destinationer… Hurtigt fik vi en taxi (pirat), som koerte os til hotellet. Pirat-manden var toerstig efter flere penge og forsoegte hele vejen at overtale os til en guided tour oeen rundt dagen efter for kun ca. 50 danske kroner i timen. Billigt billigt, men vi ville ikke binde os allerede inden vi rigtig havde fundet ud af hvad Penang havde at byde paa.

Toerskoede naaede vi hotellet – Trader’s Hotel. Doerne til den fantastisk flotte hall blev aabnet og indenfor stod det smukkeste juletrae – mere end fem meter hoejt. Jeg fik naesten taarer i oejnene. Mens vi tjekkede ind paa vores fine hotel kunne vi hoere julemusik og fra en bod i hall’en blev der solgt julesmaakager og slik (det maatte vi selvfoelgelig koebe noget af…)

Efter en snak med personalet i hotellets turistinformation bookede vi en taxi for en hel dag, saa vi kunne se alle de ting, der laa udenfor gaa-afstand. Vi kunne vaelge mellem limosine eller almindelig bil. Vi valgte det sidste for at vaere bare lidt oekonomiske. Ca. 70 danske kroner pr. time skulle vi betale. Det var dyrere end pirat-mandens tilbus, men nok noget mere autoriseret.

En nat i himlen og en kaempe morgenmadsbuffet senere, sad vi i vores lejede taxi. Vores taxi-mand var meget snakkesaglig og kunne fortaelle os alt om oeen og dens sevaerdigheder paa perfekt engelsk. Herligt! Vi havde selv lavet en liste med ting, vi ville se (typisk os!). Vi besoegte bl.a. en tropisk frugtplantage, hvor vi spiste os maette i alverdens frugt, en sommerfuglepark, en krydderihave med spaendende lugte og fremmede krydderier og en raekke templer.

Naeste dag begav vi os paa egen haand ud i byen. Her opdagede vi, at Georgetown ikke ligefrem er en fodgaengervenlig by. Derfor koerer de allerfleste da ogsaa i bil, uanset om de bare skal hen om hjoernet. Vi sprang som fodgaengere for livet ude mellem biler og motorcykler, hoppede op og ned ad halve meter hoeje fortovskanter og hen over aabne kloakker med store fede rotter…Uff! Fire timer efter var vi hjemme igen. Saa var den by set… Resten af den eftermiddag slappede vi af og svoemmede i hotellets pool.

I morges stod vi saa tidligt op for at komme med bussen til Cameron Highlands. CH ligger oppe blandt boelgede groenne bakker og bjerge ca. 200 km nord for Kuala Lumpur. Pga. beliggenheden er klimaet meget frodigt og noget koeligere end i lavlandet. Af den aarsag dyrkes her tonsvis af jordbaer, the, roser og groentsager. Det er noget af det, vi skal nyde de naeste par dage.

En taxa koerte os til busstationen og kl. 8:00 kom bussen som planlagt, men, men, men. I forhold til resten af busserne paa stationen lignede vores en skrammelkasse. Oev! Taenkte vi. Hvorfor havde vi lige vaeret saa uheldige at booke den enste gamle bus? Ved godt mod stod vi nu alligevel paa bussen, for turen skulle kun tage 4 1/2 time, saa det skulle vaere til at holde ud. Vi blev klogere…

Bussen var moeg beskidt og efter ca. 3 timers koersel fik vi besoeg af en kakerlak…”Davs! Vi troede ellers vi havde efterladt jer i Indien?”. Men nej… Vores ikke helt lille kakerlak var en hurtig satan, saa det lykkedes os ikke at slaa den ihjel inden vi naaede til vores tisse-stop. “15 minut break” sagde chauffoeren.

Tre kvarter, et toiletbesoeg og en sneakers senere var vi stadig ikke koert fra tisse-stoppet. Vores kakerlak havde i mellemtiden hentet alle sine venner, som nu holdt en stoerre sammenkomst ved vinduet ud for saede 8 og 9 – vores pladser. Herligt! Desperat ledste vi efter alternative pladser i bussen. Erik fandt een, men da han rykkede derhen var der alligevel optaget…Af en stor fed kakerlak! Nu var gode raad dyre… Med bussens beskidte gardin trukket for kunne vi holde de stoerste af dem paa afstand. Saa var “problemet” naesten loest, saadan da… Nu havde resten af bussens passagerer ogsaa faaet besoeg. De fandt heller ikke gaesterne saerlig rare… Men kakerlakkerne skulle dog snart blive vores mindste bekymring…

Vores chauffoer var blevet traet og begyndte at gabe ret ofte. Snart efter sad han uroligt i sit saede, lavede oejengymnastik og masserede ansigtet. Der blev heller ikke sparet paa cigaretterne, som blev kaederoeget. Vi var nu naaet op i det bakkede terraen og vejen snoede sig op ad med stejle skrenter paa siderne… Vi holdt et skarpt oeje med vores traette chauffoer, som nu ogsaa talte med sig selv. Var han hallucineret ogsaa? – Det fandt jeg aldrig helt ud af… Kort tid efter maatte han pludselig bremse haardt for at undgaa at vi fortsatte ind i autovaernet! Saa blev bussen stoppet og vores chauffoer tog sig noget koldt vand i hovedet. Om han tog andet, saa vi ikke, men tilbage i bussen var han pludselig ikke traet mere, men naermest ret vaagen og lidt kaek. Bussen havde ogsaa faaet lidt mere fart paa i svingene… Det var ingen fest kan vi godt afsloere! Selv kakerlakkerne kroeb tilbage i deres skjul.

Syv timer senere (!) kunne vi aande lettet op. Vi var naaet frem til vores destination i live. Jeg var bekymret for om chauffoeren skulle koere bussen tilbage til Penang igen og overvejede serioest at stjaele noeglen til bussen, men det fik Erik talt mig fra. Udenfor bussen moedte vi en fyr fra vores hostel, som hurtigt koerte os den korte vej videre til vores hostel – Fathers Guest House. Det skal tilfoejes, at vi undervejs paa busturen via Eriks mobil tjekkede mails. Blandt dem var en mail fra Fathers Guest House (der hvor vi skulle bo), som advarede os imod at benytte netop det busselskab, som vi nu befandt os paa en bus fra! Det var meget betaenktsomt af dem, men vi opdagede desvaerre mailen for sent…

Paa Fathers Guesthouse blev vi hjerteligt modtaget, naermest som en del af familien. Vi fik en rundtur og fik anvist vores vaerelse, som til prisen er ret fint. Nu sidder vi og hygger med resten af gaesterne med DVD-film, internet og snakken i krogene. Her er mange unge backpackere, som har spaendende historier at fortaelle… I morgen skal vi paa en tur rundt i Highlandet, bla. til en the-plantage og en stor jordbaer-farm. Vi glaeder os til friske jordbaer!

Hilsner fra os begge.

Kaere alle,

Nu er vi endnu en gang naaet til Malaysia. Vi forlod jer sidst i Ao Nang uden for Krabi. Vi besluttede at tage et enkelt stop mere i Thailand inden vi fortsatte til Malaysia. Vi tog derfor til Koh Lipe, der ligger aller sydligst i Thailand. Oeen er endnu ret uudviklet, men vi fik at vide, at strandene skulle vaere rigtigt gode. Vi tog med minibus fra Ao Nang til en lille (!) kystby i Trang-provinsen syd for Krabi. Her var skaderne efter 2004-tsunamien stadig aabenlyse. Faergelejet var rent ud sagt et hul i jorden, og da vi blev sat af var vi ret meget i tvivl om hvorvidt der overhovedet ville komme en faerge dertil. Det gjorde der – vi skulle vente i halvanden time inden det skete, men der kom da en faerge. Faerge og faerge… det var i hvert fald noget der kunne sejle os til Koh Lipe. Tja… og saa alligevel… motoren gik selvfoelgelig i stykker da vi skulle til at sejle. Ham, der kunne reparere den var 50 km vaek, saa … mere ventetid. Naa, men han kom dog og yderligere to timer senere kunne vi endelig sejle mod Koh Lipe. Sejlturen dertil var ret meget en pestilens, idet billetkonduktoeren, kaptajen osv. alle havde taget deres boern med paa turen, der alle som en betragtede skibet som deres legeplads, og passagerne som naturlige forhindringer for deres leg.

Da vi endelig, efter 2 og en halv times sejlads naaede Koh Lipe var det en kaempe skuffelse. Det regnede. Koh Lipe er af en saadan stoerrelse, at man end ikke har en kaj, hvorfor man flyttes fra faergen og over i langhalebaade for at blive sejlet ind til stranden og resorts’ne. Ikke en super fed oplevelse i regnvejr. Naa, men ind til stranden kom vi da, og blev sat af… i den forkerte ende af stranden. Saa vi maatte vade med al vores oppakning, der trods en pakke fra Nepal til Danmark paa ca. 9 kilo, stadig foeles ret tung, langs stranden og hen til det resort, vi havde booket paa et turistkontor i Ao Nang.

Resortet var ogsaa en skuffelse. Totalt ligeglade ansatte, og stedet lignede en byggeplads. Alle hytterne var saadan set bygget faerdige, men de havde ikke gidet at fjerne al deres byggeaffald, der derfor laa i dynger rundt omkring hytterne. Vi havde besluttet ogsaa at tage en billig hytte, da vi havde boet ret dyrt i Ao Nang. Den var imidlertid langt fra vores forventninger. Betina naegtede prompte at bo der, og gik op i receptionen og forlangte at faa en bedre hytte. Det fik vi saa, men maatte selvfoelgelig ogsaa betale ekstra for det. Det var dog stadig efter danske forhold ret billigt, men i forhold til priserne i Thailand maa man sige, at det var dyrt og daarligt. Derfor, hvis det skulle vaere relevant for nogen, bo aldrig paa Lipe Resort, skodsted. Det foerste vaerelse var ret klamt, toilettet lignede et offentligt et af slagsen, end ikke traek og slip, og sengen var en tynd madras paa en plade krydsfiner. Der var ikke lagner i traditionel forstand, men et haandklaede i overstoerrelse, man kunne sove med. Det samme var tilfaeldet i den naeste hytte, vi kom hen til. Aldrig foer tror jeg at jeg har betalt for et hotelvaerelse, hvor man sover med haandklaeder… Saert. Da vi havde betalt paa forhaand valgte vi at blive boende, ellers var vi flyttet med det samme. Dagen efter havde vi endnu et sammenstoed med de ansatte, da Erik spurgte en af dem om de ville goere rent paa vores vaerelse. Laengere historie, men i hvert fald maatte Erik fortaelle dem et par ting om service og hoteldrift. Bl.a. paapegede vi i kasse med beskidte tallerkner i restauranten med flere hundrede fluer omkring sig, og spurgte dem, om de selv syntes det var i orden at have saadan noget svineri staaende. Alt i alt… skodresort. Vi indtog vores maaltider paa nogle af de andre resorts paa stranden … hvordan mon der ikke saa ud i koekkenet.

Hvad resortet ikke havde, havde stranden og oeen til gengaeld til fulde. Fantastiske strande med sand der foeles som bagepulver og helt turkisblaat vand. Nogle smaa rev taet paa stranden – ikke taet nok paa til at vaere generende naar man bader, men taet nok paa til at man kunne snorkle. Selv saa taet paa kysten var der fyldt med farvestraalende fisk – fantastisk. Koh Lipe kan varmt anbefales.

Onsdag fortsatte vi til Malaysia med en lille speedbaad til den toldfrie ferieoe Langkawi. Man maa sige, at det hele lige har faaet en tand ekstra her i forhold til Thailand. Det hele er lidt mere upscale, lidt mere tjekket og lidt dyrere. Thailand vs. Malaysia er nok et spoergsmaal om pengepungens stoerrelse og komfortkravene. Her er i hvert fald ret skoent. Vi bor paa et trestjernet resort med pool, laekker strand og der er som saadan alt det, der skal vaere. Vi har vaeret en tur inde til hovedbyen for at shoppe lidt og en tur oppe paa oens hoejeste punkt med en Oestrisk bygget cablecar (jeg sagde jo, at det var ret tjekket). I morgen tager vi videre sidst paa eftermiddagen – igen med baad – til oeen Penang laengere sydpaa. Det skulle tage 2,5 time. Der bliver i tre naetter. Derefter drager vi til Cameron Higlands inde paa land inden vi havner i Kuala Lumpur. Her flyver vi fra d. 23. for at fejre jul i Singapore.

Vi haaber at I alle har det godt derhjemme, og er rigtigt ved at komme i julestemning.
De bedste hilsner fra

Betina og Erik

Kaere alle,

Saa lykkedes det endelig at finde et sted, hvor vi kunne uploade nogle billeder. I dette indlaeg er der billeder fra Nepal, og i et separat indlaeg nedenunder er der billeder fra Indien. Se ogsaa Betinas indlaeg endnu en tak laengere nede fra loerdag om vores tur til Phi Phi mv. Vi har her til morgen besluttet, at vi tagere videre i morgen mandag til oeen Koh Lipe, der ligger helt nede sydligst i Thailand taet paa graensen til Malaysia. Derfra kan vi ogsaa sejle til Malaysia (til oeen Langkawi, som vi har besluttet er vores naeste stop efter Koh Lipe).

Her vores uheldige helt – elefanten “Lucky” og dens “chauffoer”. Ser soed ud, men sikke et gemyt…

Vi fik imidlertid set hvad vi kom for… naesehorn

Blik over soen i Pokhara

Pokhara set fra en faldskaerm

Byliv i Kathamandu (kaos)

Den superlange landingsbane i Lukla … aargh

At stige ud af flyet i Lukla er lidt som en tur tilbage i tiden…

Transport af varer og den slags foregaar paa yakokser…

…eller endnu mere manuelt

Betina foran en af den mange haengebroer i Khumbu-omraadet

… der byder paa fantastiske udsigter til nogle af verdens hoejeste tinder

Namche Bazaar

Everest (toppen lidt til venstre for midten af billedet, hvor der blaeser sne fra toppen) set fra Tengpoche klostret

Fornuftig udsigt (til Everest) fra vores lille og kolde vaerelse i Tengpoche

 Bedste hilsner fra Betina og Erik

Hej,

Her er billederne fra Indien…

Betina foran Gatewat to India ca. 50 meter fra Taj hotellet, hvor der var terrorangreb for nylig

Her vaskes der toej i Mumbai – kaempe stort omraade, hvor vaskemaendene vasker toej

Her faar vi vores foerste Thali – en indisk frokost ad libitum style. Smager fantastisk, og er ofte super billigt, og man kan som sagt spise til man revner

Lotus-templet i Delhi

Qtab Minar i Delhi

Humayans Tomb i Delhi, der tjente som inspiration for Taj Mahal i Agra

India Gate i New Delhi ved aftenstide

Vindenes palads i Jaipur

Water palace i Jaipur (sigende navn, ikke? )

og saa… the one and only… Taj Mahal. Fantastisk.

Lidt farver til salg i Orccha

Erik hoppede med turlederen af nattoget tidlig morgen paa en station for at straekke benene… vi var ikke alene

Byliv i Varanasi

Hinduistisk ceremoni ved flodbredden i Varanasi

Der er intet som et dyp i den hellige flod…

Denne gang skriver vi fra Ao Nang i Krabi – et rigtig ferieparadis med hvide strande, thaimassage, laekker mad, sol…naesten da, for vejret i Thailand er ikke saa godt som det plejer at vaere paa dette tidspunkt. Thaierne undrer sig over det. Siger, at saadan plejer det slet ikke at vaere. Vi traekker bare lidt paa skuldrene, for “plejer” er faldet ud af vores ordforraad. Det findes ikke naar man rejser. Men hvad skal man da egentlig ogsaa med det? Det er jo netop eventyr, spaending…det uventede, der er krydderiet og det som rejser virkelig i bund og grund handler om.

Her paa bloggen goer vi dog alligevel den undtagelse. idet vi fortsaetter vores blog som “vi plejer”, nemlig derfra hvor vi sidst slap jer – Phuket.

Efter en nat der i et muggent hotelvaerelse var vi for alvor blevet ivrige for at komme ud paa Koh Phi Phi. Men, men, men. Chauffoeren fra dagen i forvejen ved Phuket lufthavn dukkede ikke op til aftalt tid – igen! Fem minutter over tiden og jeg stod allerede og forlangte manageren for hotellet at ringe efter to taxier (vi havde nemlig fundet et andet dansk/norsk par, der gerne ville med). Han mente dog at vi lige skulle vente “five more minuttes”. Men nej, det skulle vi i hvert fald ikke! Ikke en gang til skulle det lykkedes chauffoeren at sporelere vores laenge ventede oe-paradis. Jeg insiterede. Kort efter sad vi ikke i en taxa, men i managerens egen bil. Han koerte os personligt til baaden. Saadan! – Efter Nepal er vi blevet eksperter i det her.

Ombord kom vi og to timer efter var vi paa Phi Phi. Hurra! Jublen ville ingen ende tage, lige bortset fra at det altsaa var blaesende og overskyet. Men hvad, nu var vi her! Kort efter steg vi paa en saa kaldt long tail boat ejet af resortet. Vores lille paradis laa nemlig omme paa oestkysten paa en lille privat strand uden andre resort. Det rene paradis. Det kan imidlertid ikke kalde baadturen dertil! Pyha, der var storm og kaempe boelger. Vores lille baad gjorde hvad den kunne for at besejre boelgerne. Hold op hvor blev vi vaade. Da vi naaede stranden maatte vi pga. boelgerne enten svoemme resten af vejen ind eller hoppe over i en anden lille baad, som de saa trak ind. Bagagen gik de ind til land med hoejt haevet over hovedet.

Saa blev vi budt hjerteligt velkommen paa bedste thai maner. Vi fik drinks og blev fremvist vores bungalows. Vores var en skoen traehytte 10 meter fra strandkanten med en lille varenda, hvor man kunne ligge og hoere boelgerne eller se solopgangen. Resortet, stranden…det hele var ligesom vi havde droemt det.

Vejret paa Phi Phi blev hurtigt bedre. Heldigvis. Dagene blev brugt paa at koble af, gaa ture i den bagvedliggende jungle (med MANGE myg – fik lige 25 styks myggestik der – Troede kun myggesprayen var noedvendig morgen og aften – Oev!). Paa dag fire var Erik paa sit foerste dyk efter han havde taget certifikatet i DK. Jeg var med og fik snorklet for foerste gang. Dykkerturen var fantastisk. Erik fik set baade hajer, skildpadder, masser af farverige fisk, koraller…you name it. Jeg selv saa mange fisk og en enkelt skildpadde.

Efter i alt fire naetter paa Phi Phi tog vi videre med baad til Ao Nang ved Krabi. Ao Nang er et rigtigt ferieparadis, som man kender det lidt fra charterbladene. Baade Apollo og Spies er repraesenteret hernede og her er da ogsaa ret mange skandinavere. Men pyt med det! Det er rart ogsaa med lidt hjemlig hygge ind imellem. Efter baadturen blev vi koert ind til byen, hvorfra vi fandt et godt resort at paa paa. For lidt under 500 kr. pr nat har vi faaet et super deluxe room. Det er bare dejligt. Efter fire dage uden varmt vand og elektricitet paa resortet paa Phi Phi er det helt i orden synes vi.

I dag har vi vaeret paa en lang dagstur til Kao Sok National Park. Her skulle vi ifoelge programmet sejle i kanoer op ad floden og ridde paa elefanter. Det gjorde vi ogsaa, men hverken kanoturen eller elefantturen var noget saerligt. Vi saa ingen dyr andet end sommerfugle og et par giftige slanger og vores guide havde medbragt begge sine boern, hvoraf den ene var ret stoejende…Saa fugle saa vi ikke mange af. En enkelt Kingfisher blev det til. Den er nu ogsaa flot med helt orange naep og gyldenblaa krop. Vejret var paa hele turen noget skyet og til sidst med lidt regn. Men naar nu man er en dag vaek fra stranden goer det jo ikke saa meget.

Nu er vi tilbage i Ao Nang. Vejret er gaaet amok. Det staar ned i torve. Intet er som det plejer…men som sagt saa er det hele ideen med at rejse…

Hilsner fra Erik og Betina