Malaysia (igen)

Kaere alle,

Nu er vi endnu en gang naaet til Malaysia. Vi forlod jer sidst i Ao Nang uden for Krabi. Vi besluttede at tage et enkelt stop mere i Thailand inden vi fortsatte til Malaysia. Vi tog derfor til Koh Lipe, der ligger aller sydligst i Thailand. Oeen er endnu ret uudviklet, men vi fik at vide, at strandene skulle vaere rigtigt gode. Vi tog med minibus fra Ao Nang til en lille (!) kystby i Trang-provinsen syd for Krabi. Her var skaderne efter 2004-tsunamien stadig aabenlyse. Faergelejet var rent ud sagt et hul i jorden, og da vi blev sat af var vi ret meget i tvivl om hvorvidt der overhovedet ville komme en faerge dertil. Det gjorde der – vi skulle vente i halvanden time inden det skete, men der kom da en faerge. Faerge og faerge… det var i hvert fald noget der kunne sejle os til Koh Lipe. Tja… og saa alligevel… motoren gik selvfoelgelig i stykker da vi skulle til at sejle. Ham, der kunne reparere den var 50 km vaek, saa … mere ventetid. Naa, men han kom dog og yderligere to timer senere kunne vi endelig sejle mod Koh Lipe. Sejlturen dertil var ret meget en pestilens, idet billetkonduktoeren, kaptajen osv. alle havde taget deres boern med paa turen, der alle som en betragtede skibet som deres legeplads, og passagerne som naturlige forhindringer for deres leg.

Da vi endelig, efter 2 og en halv times sejlads naaede Koh Lipe var det en kaempe skuffelse. Det regnede. Koh Lipe er af en saadan stoerrelse, at man end ikke har en kaj, hvorfor man flyttes fra faergen og over i langhalebaade for at blive sejlet ind til stranden og resorts’ne. Ikke en super fed oplevelse i regnvejr. Naa, men ind til stranden kom vi da, og blev sat af… i den forkerte ende af stranden. Saa vi maatte vade med al vores oppakning, der trods en pakke fra Nepal til Danmark paa ca. 9 kilo, stadig foeles ret tung, langs stranden og hen til det resort, vi havde booket paa et turistkontor i Ao Nang.

Resortet var ogsaa en skuffelse. Totalt ligeglade ansatte, og stedet lignede en byggeplads. Alle hytterne var saadan set bygget faerdige, men de havde ikke gidet at fjerne al deres byggeaffald, der derfor laa i dynger rundt omkring hytterne. Vi havde besluttet ogsaa at tage en billig hytte, da vi havde boet ret dyrt i Ao Nang. Den var imidlertid langt fra vores forventninger. Betina naegtede prompte at bo der, og gik op i receptionen og forlangte at faa en bedre hytte. Det fik vi saa, men maatte selvfoelgelig ogsaa betale ekstra for det. Det var dog stadig efter danske forhold ret billigt, men i forhold til priserne i Thailand maa man sige, at det var dyrt og daarligt. Derfor, hvis det skulle vaere relevant for nogen, bo aldrig paa Lipe Resort, skodsted. Det foerste vaerelse var ret klamt, toilettet lignede et offentligt et af slagsen, end ikke traek og slip, og sengen var en tynd madras paa en plade krydsfiner. Der var ikke lagner i traditionel forstand, men et haandklaede i overstoerrelse, man kunne sove med. Det samme var tilfaeldet i den naeste hytte, vi kom hen til. Aldrig foer tror jeg at jeg har betalt for et hotelvaerelse, hvor man sover med haandklaeder… Saert. Da vi havde betalt paa forhaand valgte vi at blive boende, ellers var vi flyttet med det samme. Dagen efter havde vi endnu et sammenstoed med de ansatte, da Erik spurgte en af dem om de ville goere rent paa vores vaerelse. Laengere historie, men i hvert fald maatte Erik fortaelle dem et par ting om service og hoteldrift. Bl.a. paapegede vi i kasse med beskidte tallerkner i restauranten med flere hundrede fluer omkring sig, og spurgte dem, om de selv syntes det var i orden at have saadan noget svineri staaende. Alt i alt… skodresort. Vi indtog vores maaltider paa nogle af de andre resorts paa stranden … hvordan mon der ikke saa ud i koekkenet.

Hvad resortet ikke havde, havde stranden og oeen til gengaeld til fulde. Fantastiske strande med sand der foeles som bagepulver og helt turkisblaat vand. Nogle smaa rev taet paa stranden – ikke taet nok paa til at vaere generende naar man bader, men taet nok paa til at man kunne snorkle. Selv saa taet paa kysten var der fyldt med farvestraalende fisk – fantastisk. Koh Lipe kan varmt anbefales.

Onsdag fortsatte vi til Malaysia med en lille speedbaad til den toldfrie ferieoe Langkawi. Man maa sige, at det hele lige har faaet en tand ekstra her i forhold til Thailand. Det hele er lidt mere upscale, lidt mere tjekket og lidt dyrere. Thailand vs. Malaysia er nok et spoergsmaal om pengepungens stoerrelse og komfortkravene. Her er i hvert fald ret skoent. Vi bor paa et trestjernet resort med pool, laekker strand og der er som saadan alt det, der skal vaere. Vi har vaeret en tur inde til hovedbyen for at shoppe lidt og en tur oppe paa oens hoejeste punkt med en Oestrisk bygget cablecar (jeg sagde jo, at det var ret tjekket). I morgen tager vi videre sidst paa eftermiddagen – igen med baad – til oeen Penang laengere sydpaa. Det skulle tage 2,5 time. Der bliver i tre naetter. Derefter drager vi til Cameron Higlands inde paa land inden vi havner i Kuala Lumpur. Her flyver vi fra d. 23. for at fejre jul i Singapore.

Vi haaber at I alle har det godt derhjemme, og er rigtigt ved at komme i julestemning.
De bedste hilsner fra

Betina og Erik