Endnu et nyt land…
Kaere alle,
Siden vi skrev sidst har vi forladt Australien og begivet os til New Zealand. Inden vi forlod Australien naaede vi lige at opleve nationaldagen – Australia Day – i Sydney. Dagen var en stor barbecue, og der var markeder og udstilling af veteranbiler i gaderne og den slags. Det var ret hyggeligt, men aergeligt, at det om eftermiddagen blev regnvejr for foerste gang i ugevis. Lidt aergeligt at det lige skulle ske den dag. Om aftenen var vi i operahusets koncertsal til en koncert med irsk folkemusik. Det loed lidt specielt, men vi syntes at det ville vaere sjovt at proeve at komme til en koncert i operahuset, og det var noget billigere at gaa til koncert end til en opera. Det viste sig bestemt ikke at vaere noget daarligt valg. Vi saa og hoerte et irsk ensemble, der kalder sig Masters of Tradition, og er en samling af de bedste irske musikere inden for hvert deres instrument. Det var alle tiders. Fra start til slut var det en stor oplevelse, og en af de stoerste koncertoplevelser, vi har haft. Saadan kan man nogle gange virkelig blive positivt overrasket. Det er ogsaa altid lidt nemmere naar man ikke har saa hoeje forventninger. Men som sagt – det var fed musik og dybt imponerende. Vi skal hjem og bestille et par cd’er.
Dagen efter Australia Day floej vi til Christchurch i New Zealand. Dermed er vi vist saa langt vaek hjemmefra som man naesten kan komme – rent geografisk i hvert fald. Til gengaeld er det nok det land, hvor mentaliteten har mindet mest om Danmark, som vi har vaeret i paa denne tur. Vi er her i New Zealand i godt og vel tre uger, og skal kun rundt paa sydoeen.
Efter et par dage i Christchurch, der, bevares, da var meget hyggelig, men ikke nogen stor oplevelse, lejede vi en bil og koerte op til den lille by Kaikoura et par hundrede kilometer norpaa paa oestkysten. Byen er beroemt for en population af hvaler der holder til kun faa mil fra kysten, da en dyb undervandskoeft goer, at der er meget dybt vand taet paa kysten. Vi var paa en hvalkiggertur – dyrt som bare pokker, men alle pengene hver. Hele tre hvaler fik vi set, og hvaler er heldigvis indrettet saadan, at naar de kommer op til overfladen, saa bliver de der typisk i en 5-10 minutter, saa man kan naa at faa et ordentlig blik paa dem. Det stoerste oejeblik er dog til sidst, lige inden den dykker, hvor man kan faa et flot billede af hvalens hale. Det var foerste gang at nogen af os saa hvaler, og det er i sandhed en oplevelse. Saa store dyr – utroligt. Udover hvaler boed Kaikoura ogsaa paa saeler og de store albatrosser, saa vi fik set lidt af hvert der.
Efter Kaikoura koerte vi yderligere nordpaa til en lille by ved navn Renwick, der ligger pladask midt i Marlborough vindistriktet, der isaer er beroemt – ogsaa i Europa – for deres Sauvignon Blanc. Vi indkvarterede os hos en familie, der tjente lidt ekstra ved at leje et par vaerelser ud. Det var en god oplevelse, og lidt anderledes end de evigt ens moteller og hostels. De havde et par cykler, vi kunne laane, til at koere en tur ud i vinmarkerne og besoege de forskellige vingaade. Det brugte vi det meste af loerdagen paa, og det var en rigtig god tur i dejligt varmt solskinsvejr. Bl.a. kom vi forbi vores favoritproducent – Cloudy Bay og smagte deres fantastiske Sauvignon Blanc. Det var primaert Sauvignon Blanc, der var en oplevelse hos de forskellige producenter, men der var ogsaa enkelte gode Pinot Gris’er imellem (ikke mindst den lille producent Gibson Bridge, der ogsaa havde hoestet utallige udmaerkelser for denne vin) og enkelte Pinot Noirs.
I dag (soendag) koerte vi videre til Picton, nord paa sydoeen. Der er herfra faergen til Wellington (hovedstaden paa Sydoeen) sejler. Vi skal dog ikke med faergen, men skal bruge de naeste par dage paa en vandretur paa Queen Charlotte Track, der gaar langs med fjorden af samme navn. Derefter tager vi igen bilen og koerer til Nelson og videre til Abel Tasman National Park, hvor vi haaber at komme ud at sejle i kayak.
Billeder fra Australien maa I vente lidt endnu paa, men jeg proever at finde et sted og tid, hvor jeg kan uploade nogle billeder.
Mange hilsner fra Betina og Erik
februar 1st, 2009 at 9:35
Kære Betina og Erik
Dejligt at høre i stadigvæk har det godt. Er jeres rygsæk ikke snart ved at være fylft af indtryk ??.
Her er Jan ved at lave hjemmeside til a´fiskekrog. Jeg er i gang med at tage 4 ugers kursus i regneark. Søren ville efter sommerferien have været på teknisk skole, men han vælger nok at tage 10 klasse, da han er i tvilv om han afligevel vil være murer, så er det jo også beder at tage 1 klasse med, men han har ikke valgt endnu. I dag søndag den 1 er vejret lidt blæst og det er koldt, der er ikke noget sne. Der har nu slet ikke været ret meget sne her
kærlig hilsen moster
februar 7th, 2009 at 18:45
Hej Betina og Erik
Sikke meget i oplever, det må være helt fantastisk. Og sikke hurtigt tiden går, tænk der er kun en måned til i er hjemme igen. I ville nok ikke have noget imod at blive lidt længere væk. Glæder mig til at høre om alle jeres eventyr og selv få gode ideer til vores egne, må netop her minde mig om at tiden går hurtigt, skal bare lige ha´ 10 måneder til at gå.
Bliv ved med at skrive, ser frem til flere billeder.
Pia