Nyt fra New Zealand og billeder fra Australien
Hej alle,
Her kommer seneste nyt fra New Zealand, hvor vi i skrivende stund er naaet til adrenalin-hovedstaden Queenstown. Queenstown lever af at servicere turister (er faktisk den mest besoegte by i New Zealand paa trods af at her bor ret faa mennesker – vist nok omkring 10.000). De ydelser, man kan koebe af de mange turbureauer rundt omkring varierer var faldskaermsudspring, paragliding, jetboating, bungy-jumping, helikopter ture, rafting… you name it. Vi valgte at proeve jetboating, der, sandt at sige, faktisk var ret sjovt. Man sidder ca. 12-15 mennesker paa raekke i en baad drevet af to kraftige jetmotorer og farer saa nedad en flod og sejler saa taet paa klippevaeggene som overhovedet muligt. Det gaar derudaf med ca. 80 km i timen kun afbrudt af enkelkte 360 graders sving for at give lidt ekstra til oplevelsen. Lidt som en tur i rutsjebanen, men selvfoelgelig latterligt dyrt. 25 minutters tur koster godt og vel 300 kr. pr. snude… Man kan godt gribe sig selv lidt i at taenke at det hele er lidt et stort tivoli. Det er der faktisk ingen grund til, for Queenstown ligger i en ret smuk del af New Zealand omgivet af soer og bjerge. Naa, men Queenstown er fin nok for dem der vil have action, men man faar ret hurtigt nok af, at det stort set er det eneste byen tilbyder, og at det hele er en stor pengemaskine.
Naa, men for lige at gribe traaden fra hvor vi forlod jer sidst, saa var vi paa vej til Queen Charlotte Trekket allernordligst paa sydoeen. Vores to dages trek gik fint, men efter de to dage var vi ogsaa glade for at vi ikke skulle gaa de to sidste dage af trekket ogsaa. Der er ret smukt med en flot tempereret regnskov og gode udsigter til de mange fjorde, men det det saa til gengaeld ogsaa hele vejen. Efter en nat tilbage i Picton begav vi os af sted mod Nelson og Motueka ved Abel Tasman Nationalparken. Det var skoenne tre dage vi havde der. Vi havde igen booket et homestay, og det var en kanon oplevelse igen. Det viste sig, at vi skulle bo i et Annex til huset, der var tegnet (!) af den tidligere ejer (arkitekt). Det hele var meget oekologisk orienteret og integreret i naturen. Det betoed bl.a. at vi fik oekologisk morgenmad, plukkede frugt og salat til vores aftensmad i deres koekkenhave og … badet var udendoers. Godt vi ikke var der om vinteren, men da vejret var perfekt – 25-27 grader og solskin var det ret cool. Vi noed bare at vaere der og slappe af, men vi var da ogsaa paa vores bebudede tur i Abel Tasman Nationalparken, hvor vi sejlede i kayak en 3-4 timer. Ogsaa det var en rigtig god oplevelse, og kan varmt anbefales, men vi var ret traette i armene bagefter…
Under vores ophold i Motueka begyndte vi desvaerre at faa lidt problemer med lejebilen. Begyndte at ryste og knirke og havde meget svaert ved at holde farten op ad selv smaa bakker. Vi ringede til udlejningsfirmaet, og de sagde, at vi var velkomne til at kigge ind forbi og faa set paa den. Problemet var bare, at det naermeste kontor var i Christchurch – 500 km den forkerte vej – eller 900 km den rigtige vej – her i Queenstown. Vi valgte at satse paa, at bilen holdt til Queenstown. Det gjorde den heldigvis. Nu har vi faaet den byttet til en anden. Stadig ikke noget fartmonster, men der er da ingen maerkelige lyde og rystelser, og den koerer ogsaa noget bedre.
Paa vejen fra Abel Tasman og ned til Queenstown overnattede vi to naetter i Franz Josef, der er en lille turistby med et eneste formaal – at servicere de turister, der vil se gletcherne i naerheden. Det gaelder generelt om vestkysten at man har det ret meget for sig selv. Paa hele vestkysten bor der ca. 30.000 mennesker, saa det er bestemt ikke overrendt. I vores guidebog stod der, at der var kun en ordentlig maade at se gletcherne paa – fra oven. Ergo, vi maatte hoste op med de penge der skulle til for at komme paa en halv times helikoptertur henover gletcherne og med en landing paa toppen for at tage billeder. Det var penge well spent – rigtig flot, og vi var ret heldige med vejret. Det er tit overskyet og regnvejr, men vi kom af sted med en del sol paa himmelen. I sig selv var det ret sjovt at flyve i helikopter; det var der ingen af os der havde proevet foer, og saa var det ogsaa som lovet en god maade at se gletcherne paa.
Vi er her i Queenstown et par dage endnu inden vi igen skal paa landevejen for at koere til Milford Sound, hvor vi skal paa et cruise og overnatte en enkelt nat paa skibet. Derefter foelger et par dage i Te Anau i Fiorland distriktet, ikke saa langt fra Milford Sound, hvorefter vi skal til Dunedin paa vestkysten inden vi vender snuden tilbage til Christchurch for at flyve videre til Samoa. Desvaerre er vores fly til Samoa blevet rykket, hvilket giver os 10 timers ventetid i Auckland. Skoent ikke? Naa, men det giver os paa den anden side en mulighed for at se lidt af Auckland og maaske faa shoppet lidt. Man kan virkelig maerke at den lokale dollar er langt nede, det er ret billigt baade at spise, bo og shoppe her nede.
Det var alt fra rejseskriveriet i denne omgang, men nedenfor foelger vores billeder fra Australien, som vi haaber i vil nyde.
Mange hilsner fra Betina og Erik
Udsigt over Perths skyline set fra den store Kings Park
Den smukke udsigt over havet fra vores skoenne lille resort i Denmark
En af de lokale…
Et ikke helt usaedvanligt syn i Australien… lang lige vej… masser af den…
Ku’ ik’ la’ vaer’
Et billede fra vores vintur i Margaret River omraadet. Vingaardene er ofte i sig selv et besoeg vaerd.
Den 1,8 km lange mole i Busselton
En af de obligatoriske… men en forstaaelig attraktion… Ayers Rock / Uluru
Kata Tjuta, der ligger kun ca. 20 km fra Ayers Rock var naesten endnu mere betagende.
Fluerne i det centrale Australien (og desvaerre ogsaa enkelte andre steder) er en for uindviede uforstaaelig stor plage. De elegante hovednet hjaelper ekstremt meget paa irritationen, men det goer champagnen ved solnedgangsturen ved Uluru lidt besvaerlig at indtage…
Nedenfor en stribe billeder fra vores to dage paa Kangaroo Island…
En af de mest overraskende oplevelse paa vejen mellem Adelaide og Melbourne i Mt. Gambier. The Blue Lake. Sigende navn, ikke? Den bliver blaa hver sommer uden at nogen rigtig ved hvorfor. Fantastisk flot synes vi, og sjovt fordi det var en sevaerdighed vi ikke rigtigt havde planlagt at se. Der er ikke manipuleret med farverne – saadan saa den ud.
Et flok billeder fra Great Ocen Road
Et par billeder fra cruiset paa Great Barrier Reef. Selvom det var flottest under vandet (hvor digitalkameraet ikke rigtig ville med ned) var det nu ogsaa ret flot over vandet.
Her er der snydt lidt, billederne er fra Sea World paa Guldkysten, men fiskene er gode nok og nogle vi saa paa revet
Man kan ikke tage i Sea World uden at se delfin-show…
Blue Mountains med “de tre soestre i forgrunden”. Man kan godt lidt se det blaa skaer over traerne i horisonten, ik’?
Et af Sydneys to stoerste vartegn – Sydney Harbour Bridge
Utzons mestervaerk by night
februar 11th, 2009 at 20:19
Hej begge!
Fortsat god tur. Vi glæder os til at få jer hjem igen!!
Rigtig fint at høre fra jer igen, det lyder, som om I fortsat har store og gode oplevelser – det er jo helt fantastisk! Hyggeligt at se billeder fra Australien, som vi ser tilbage på med megen glæde. Vi er glade for, at vi ikke oplevede de store og frygtelige brande, de har dernede nu. Her i lille Danmark er det blevet snevejr og grum frost om natten(-8). De børn, der har vinterferie i denne uge, er glade. Vi andre
Kærlig hilsen
far og mor
februar 12th, 2009 at 22:33
Kære Betina og Erik…



Herligt at høre nyt fra jer igen!
Super skønt at læse jeres rejse beretning…
-igen lyder det som om I virkelig har haft nogle skønne og dejlige oplevelser, i natur, by og på/i vand
Nu er vi begyndt at tælle dagene til at vi snart skal se jer igen, det glæder vi os vildt meget til!
Vi regner med at komme i lufthavnen og tage godt imod jer
Fortsat god tur de sidste 3 uger, må I nyde det, og komme hjem fuld af gode minder
De kærligste hilsner og tanker til jer fra
os i Brøndby
februar 13th, 2009 at 14:39
Hej Betina og Erik
Mange tak for at dele jeres oplevelser med os andre, der søger lidt inspiration til vores egen rejse.
Mit navn er Marcelo Ramón og jeg har kigget på din rejseblog, som indeholder jo interessante oplysninger om de steder du skriver om, flotte billeder og rejsebeskrivelser.
Min website: http://www.easyterra.dk tilbyder oplysninger om lande i hele verden. Vores website er til gavn for ferie- og forretningsrejsende, og giver grundige informationer om blandt andet lufthavnenes faciliteter,
sammenligningen af priser på biludlejningsselskaber, landets historie, nyttige links, vejr, geografi, osv.
Det kunne være interessant, hvis I havde mulighed for at sætte vores link eller tekstlink på jeres fine side. Jeg tror, at vores sider ville blive beriget med hinandens omfattende oplysninger om de steder vi skriver om.
Jeg vil gerne hermed invitere jer til at kigge på vores side, der har omfattende oplysninger om nogle lande, der måske vil give dine gæster yderligere viden:
http://www.easyterra.dk
http://www.easyterra.dk/billeje-australien.html
http://www.easyterra.dk/australien/billeje-adelaide.html
Ønsker I dybtgående oplysninger, er I naturligvis altid velkommen til at kontakte mig på: marcelo.ramon@easyterra.dk
Med venlig hilsen og på forhånd tak
Marcelo Alejandro Ramón
februar 17th, 2009 at 16:57
Hey i to
) Og selvfølgelig jer når I er hjemme!
FANTASTISKE billeder – ikke mindst dem fra Great Ocean Road – WOUW!!!! Glæder mig meget til at se resten af alle jeres billeder!
Fortsat go rejse rundt her på den sidste del af jeres tur – det må blive underligt at skulle hjem til stille og rolige DK efter alle de mange oplevelser…
KH Henriette