The right hook og alle de andre roedder…

Hej alle sammen,

Her kommer endnu en hilsen, denne gang fra en internetkiosk i Auckland lufthavn, hvor vi sidder og venter paa vores fly til Samoa, hvor der forhaabentlig venter sol, strand og frem for alt ren afslpaning. Siden vi skrev til jer sidst, i Te Anau, har vi vaeret en tur omkring Dunedin, der ligger paa oestkysten af sydoeen ret langt sydpaa. Byen er ret speciel, paa den maade, at den priser sig selv for at vaere den mest skotske repraesentant i New Zealand. Det er ogsaa rigtigt i et vist omfang, at en del bygninger, ikke mindst kirker har et ret anglikansk praeg. Om det saa lige er skotsk eller walisisk eller hvad ved jeg skal jeg ikke goere mig klog paa, men saerpraeget er der i hvert fald. Saa er Dunedin ogsaa den stoerste universitetsby paa sydoeen, hvilket ogsaa goer, at der er en lidt anderledes og mere levende stemning i byen end hvad tilfaeldet er for de fleste andre byer paa sydoeen. Dunedin var vi dog ikke voldsomt imponerede af, men vi er paa den anden side heller ikke taget til New Zealand for at se byer, men den flotte natur. Derfor tog vi bilen, og tog ud paa Otago halvoeen kun en lille times koersel fra Dunedin. Denne halvoe rummer noget ret unik natur, og der er paa relativt lille plads baade pingviner, saeler, soeloever og saa den store stolthed – albatrossen, naermere betegnet “Northern Royal Albatross”, der angiveligt skulle vaere den stoerste af albatrosarterne. Stor var den i hvert fald. Vi var ifoelge vores guide meget heldige med vejr osv., saa vi saa masser af kaempe albatrosser flyve rundt over hovederne paa os og faa meter foran os. Det var meget imponerende, de er godt nok store naar de kommer taet paa. De har et vingefang paa 3 meter (!) og vejer omkring 9 kg. Kaempe fugl. Vi var meget glade for at vi var taget derud, det var en stor oplevelse at se dem, og vi fik ogsaa nogle rigtigt flotte billeder med hjem. Dem maa I vente lidt endnu paa at se.

Dagen efter koerte vi videre paa vores sidste straek til Christchurch, hvor vi afleverede bilen. Dermed er det slut med at koere i venstre side af vejen for denne gang. Det er nu gaaet overraskende smertefrit, og det er utroligt hvor hurtigt man vender sig til det. Det hjalp selvfoelgelig ogsaa, at vi har vaeret igennem en raekke lande, hvor man ogsaa koerer i venstre side … Tanzania, Indien, Nepal, Thailand, Malaysia… ja, jeg tror faktisk ikke vi har haft hoejrekoersel siden Zurich. Et par andre eftertanker omkring bilkoerslen skal der ogsaa lige vaere plads til. Trods de lange afstande isaer i Australien, men til dels ogsaa her i New Zealand, er de fleste veje faktisk ret fine. Naar nu afstandene er saa store, saa saetter man ogsaa pris paa, at man maa koere 100 km/t paa landevejene (i Western Australia endda 110), for ellers tager det altsaa lang tid at daekke afstandene med vores danske 80 km/t. I Australien var trafikreglerne stort set som derhjemme, bortset fra i Melbourne, hvor de har en af de mest (undskyld sproget) fucked up regler for hoejresving (altsaa stort sving, da der jo er venstrekoersel). Det er en regel, de kalder for The Right Hook. Man kan blive saa frustreret over den regel, at man fristes til at saette bogstaverne “er” paa den regel. Hvorom alting er, naar man skal dreje til hoejre, skal man laegge sig helt ind til venstre af vejen, altsaa i venstresvingsbanen, og saa koere lidt frem indtil der begynder at blive roedt, og naar saa alle, der skal ligeud er koert frem eller holder tilbage, saa laver man et kaempe hoejresving paa tvaers af alle vejbanerne. Bizart. De paastaar at dets skyldes tilstedevaerelsen af sporvogne i byen, men den koeber jeg ikke. Det har man altsaa loest paa smartere maader andre steder. Her i New Zealand har de ikke the right hook, heldigvis. Til gengaeld er reglerne for at holde tilbage, naar man skal dreje i et kryds anderledes. I Danmark er det altid den, der skal lave det store sving (i Danmark altsaa venstresving) der skal holde tilbage for den der skal lave det lille sving. Jeg gaar ud fra, at det er lavet saadan fordi det er svaerere for den der skal lave det lille sving ogsaa at holde oeje med cyklister, fodgaengere osv. Det giver mening. I New Zealand er det lige omvendt. Saa naar man skal lave lille sving skal man godt nok se sig for, da man baade skal holde oeje med tvaergaaende trafik, modsatkoerende svingende, cyklister og fodgaengere. De to sidstnaevnte er der selvsagt kun i byerne, saa det letter selvfoelgelig tingene lidt, men hvorfor de har valgt at lave vigepligtsreglerne stik modsatte af saa vidt jeg ved alle andre lande er mig en gaade. Og saa en sidste ting – det kan godt vaere at koebenhavnske bilister foeler sig chikaneret af Bondams lukning af Noerrebrogade og andre bilistfjendtlige tiltag i trafikudformningen, men i Auckland tager de godt nok prisen. Her har man, som i en raekke andre storbyer, fodgaengergroent. Dvs. at naar der er groent for fodgaengere, saa er der groent for alle fodgaengere og roedt for alle bilister. Det betyder, at man fx kan gaa tvaers over et kryds, da alle bilister har roedt lys. Det er for saa vidt meget smart, men det graenser til chikane, naar fodgaengergroent kommer hele tiden, altsaa foerst er der groent for bilister i den ene retning, saa for fodgaengere, saa for bilister i den anden retning, og saa for fodgaengere igen osv. Kombineret med lidt groenpile her og der, saa goer det det altsaa rigtigt surt at misse et groent lys, da man kan holde i adskillige minutter og vente paa det naeste groenne lys. Da lyskurvene samtidig er med faa hundrede meters afstand, saa bliver det hurtigt rigtigt festligt. Anyways, hermed inspiration for trafikudvalget til den naeste studietur

I morges floej vi saa fra Christchurch og her til Auckland, hvor vi saa har haft stoerstedelen af vores smaa ti timers ventetid, som vi har slaaet ihjel ved at vandre rundt inde i centrum. Om et par timer flyver vi saa til Samoa. Det betyder, at vi krydser hen over den internationale datolinje. Det er der ikke nogen af os der har proevet foer. Betydningen af det er lidt sjov. Lige nu er kl. 20.02 d. 18. februar her. Det samme goer sig gaeldende for os om 24 timer. Med andre ord oplever vi d. 18. februar to gange saa at sige. Lidt specielt, men en meget god historie.

Efter seks dage paa Samoa gaar turen igen videre, denne gang til USA, hvor foerste stop er San Fransisco.

Haaber I alle har det godt derhjemme,

Mange hilsner fra Betina og Erik