Erik og Betinas Jordomrejse 2008/2009
Beskrivelse af vores oplevelser på vej jorden rundt

Godt to måneder til take off!

Posted in Jordomrejse 2008-2009  by Betina
juli 30th, 2008

Hold op hvor der bare er mange ting, vi skal have styr på!
Nu er der snart kun to måneder til Take off. Jeg sidder og roder med visumansøgninger. Vi mangler stadig tre stk. Indien, Nepal og USA. Jeg skal på den indiske ambassade i morgen før arbejde. Erik er også i fuld gang med at ansøge om internationale kørekort til os og så har han brugt aftenen på at kigge på den rute, vi skal køre fra Vegas til Grand Canyon i USA.
Næsten alt undervejs på rejsen er på plads nu. Der er booket hoteller, hostels, rundrejser i Indien og Nepal, vandreture, safari, små cruises, billeje, udflufter og meget mere.
Selvom vi egentlig have besluttet os for at tage rejsen gennem Thailand og Malaysia uden nogen former for planlægning på forhånd, har vi alligevel booket hotel i både Bangkok og Koh Phi Phi nu. Til syvende og sidst er det nok sådan vi bedst kan lide at rejse. Når vi rejser på den måde, har vi oplevet, at vi når meget mere og ikke skal bruge en masse krudt på at rende rundt og bestille hotel, transport og ture, når vi når frem de forskellige steder. Vi kan slappe af, nyde nuet og bruge tiden på at opleve uden at skulle planlægge næste skridt. Dog er vores rejse heller ikke så fastlagt at der ikke er plads til ændringer.

På lørdag skal vi ud og købe rygsæk til Erik. Så kan vi strege endnu en ting fra huskelisten. Udstyrsmæssigt mangler vi stadig mange ting, bl.a. myggenet, huer, handsker, therm-a-rests og drikkedunke. Derudover en anseelig mængde medicin, som vi skal have med på rejsen. For hvis nu, såfrent og i fald…man er vel ikke sygeplejerske for ingenting.

2 Responses to “Godt to måneder til take off!”

  1. moster Pia Says:

    Hej Betina og Erik
    kan godt forstå at i glæder jeg til jeres rejste, dejligt at vi her hjemme kan følge med hvor i er i verden
    knus Moster

  2. Betina Says:

    Hej moster!

    Godt du synes om hjemmesiden. Jeg arbejder også på at få et kort ind på siden hvor vores rejserute er tegnet ind. Nu må vi se om jeg kan finde ud af det… Prøver Google Maps
    I dag har jeg været på den indiske ambassade for at ansøge om visum. Vi får alleerde vores visum på mandag. Så mangler vi kun visum til Nepal.

    Vi tales ved
    Hilsner fra Betina

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.