Kaoset fortsaetter…

Well… I morges checkede vi ud af hotellet, og tog som planlagt hen til Thai Airways’ kontor for at faa dem til at udstede billetten til Nepal Airlines’ fly i aften kl. 23.30 til Kuala Lumpur. Paa trods af at vi var der praecis da de aabnede var der allerede en lang koe, og vi matte vente fem kvarters tid indtil det blev vores tur. Da vi endelig kom til fik vi at vide, at det var rigtigt, at de ville betale billetten til Kuala Lumpur, men at der saa skulle udstedes en saakaldt FIM, der er et fysisk dokument, der sikrer betaling flyselskaberne imellem i saerlige tilfaelde. Saadanne dokumenter kan imidlertid kun udstedes i lufthavnen, men det var ikke noget problem, forsikrede damen i skranken, vi skulle bare tage derud med det samme.

Som sagt saa gjort, vi tog dagens anden taxa til lufthavnen. Da vi naaede derud blev vi ret overraskede over karakteren af deres kontor. Det var et lille intermistisk kontor paa anden sal af en kontorbygning. Den foerste mand vi talte med fortalte os, at det kunne der overhovedet ikke vaere tale om, at udstede en FIM, da vi ikke skulle videre med et connecting flight ud af Thailand fra Bangkok. Det var i totalt modstrid med den besked vi nu havde faaet af Thais kontor downtown ikke mindre end tre gange. Her var vi noedt til at haeve stemmen, og kom nu til at tale med chefen derude. Efter intense overvejelser besluttede han, at de, givet den ekstraordinaere situation, alligevel ville udstede os en FIM, der altsaa goer det ud for en flybillet. Hurra taenkte vi, da vi fik overleveret det essentielle dokument. Gudskelov kiggede vi det igennem med en lup inden vi forlod kontoret; det viste sig nemlig, at de havde udstedt en billet til bookingklasse Y, der er economy, og vores reservationer var til Business Class (kode J), da der kun var ledige pladser paa Business Class. Det var dog ikke noget problem at faa aendret, men man skal godt nok vaere om sig for at faa tingene paa plads.

Derefter tog vi dagens tredje taxa til Nepal Airlines’ kontor for at faa bekraeftet vores reservationer. Klokken var efterhaanden blevet henad tolv, men vi havde reservationerne til kl. 15, saa det var ikke noget problem. Det var det saa alligevel. Da vi kom hen til Nepal Airlines, der var belejret af andre turister i et omfang, de nok ikke just er vant til, fik vi at vide, at vores reservation var blevet slettet. Total krise.. hvad foregaar der… vores reservation var jo til kl. 15! Manden, som tilfaeldigvis viste sig at vaere chefen for foretagenet beklagede, men sagde, at der ikke var noget han kunne goere, da alle pladser var solgt. Efter lidt undersoegen og raaben frem og tilbage forklarede han, at de grundet det store pres fra afviste Thai passagerer, havde besluttet sig for, efter at have talt med Thai, at slette alle ikke-billetudstedte reservationer kl. 11, hvorefter vores billetter var blevet solgt. Nu stod vi med et stykke papir, hvorpaa der stod at vi skulle flyve i aften, men uden pladser i flyet, og i hos Thai i lufthavnen havde de taget vores billetter mod at udstede FIM’en. Gode raad var dyre. Nu blev Betina hidsig, og fortalte dem, at det var deres problem, og at vi ikke forlod kontoret foer end de havde fundet os to pladser til i aften. Det havde chefen ikke meget forstaaelse for, og Erik proevede at glatte lidt ud, saa good cop/bad cop blev spillet til perfektion. Paa mirakuloes vis lykkedes det dem at fremskaffe to saeder til os, en paa business og en paa economy. HURRA. Hvordan gjorde de saa lige det… saare simpelt flyet er mega overbooket, og chefen fortalte os med lav stemmefoering, at det nok var en god ide at vaere i lufthavnen i god tid. Flyet er 23.30, vi har booket en transfer til lufthavnen kl. 19, saa det burde vaere rigeligt.

Dagens fjerde taxa tog os tilbage til vores hotel for at spise frokost. Helt bombede var vi begge efter en foelelsesmaessig rutschebanetur i saerklasse.

Dagens sidste goeremaal var endnu en penibel sag. Vi opdagede ret tidligt under vores ophold i Nepal, at de havde lavet en fejl i graensekontrollen. Vi har et visum til 30 dage, men under udloebsdatoen havde de ved en fejl kun givet os 15 dage, hvilket nok skyldtes, at alle andre i vores GAP gruppe kun havde et 15 dages visum, og at de saa havde overset, at vores var for 30 dage. Vi havde hele tiden taenkt, at det nok gik, for man kunne jo se paa entry stemplet, at der objektivt var sket en fejl. Alle problemerne de sidste par dage havde imidlertid gjort os paranoide, saa vi besluttede os for at tage paa immigrationskontoret for at faa det rettet – dagens femte taxa. De havde egentlig lukket, da vi naaede derhen, men det lykkedes os alligevel at faa rettet datoen. Saa er der i hvert fald en enkelt usikkerhedsfaktor mindre.

Dagens sjette taxa tog os hen til den internetcafe hvorfra dette indlaeg er skrevet. Her har vi booket nye billetter fra Kuala Lumpur til Phuket, saa, inshallah, gaar det hele forhaabentlig i orden. Vi toer dog ikke tro noget foer end vi sidder i det fly i aften. De fingre, vi bad jer om at krydse i gaar, skal gerne beholdes krydset indtil ca. kl. 19 dansk tid i aften.

Vi giver lyd fra os snarest, forhaabentlig med besked om at vi trods alle odds er ankommet til Malaysia/Thailand.

Mange hilsner fra Betina og Erik