Til Thailand af bagvejen…

Saa er vi omsider naaet til Thailand. HURRA!!! Mens naermest hele verden forsoeger at komme ud er det lykkes os at komme ind nu. HURRA igen!

Men, men, men vi er ikke naaet til Koh Phi Phi i dag som det ellers var planlagt… Nu skal I faa historien. Den begynder paa vores afgangsaften fra Kathmandu d. 28. november.

Som manden hos Nepal Airlines havde raadet os til, tog vi MEGET tidligt i lufthavnen. Vi skulle flyve kl. 23:30 – vi stod i Kathmandus lufthavn allerede kl. 19:30. Det var der imidlertid ogsaa andre der gjorde. Ca. 60-70 stykker foran os! Heraf en stor gruppe nepalesiske drenge, der uden tvivl skulle flyve for foerste gang. Naa taenkte vi, det brude ikke give nogen problemer for der maa vaere mere end 200 saeder i flyveren. Paa det tidspunkt havde vi fundet ud af, at flyvet var overbooket med 17 passagerer + en lang venteliste.  

Vi stillede os i koe efter noeje at have aflaest hvilken een der synes at vaere kortest. I koeen talte vi med indtil flere mennesker, der havde vaeret ude i samme stormvejr med billetter som os. (Vi fandt ogsaa ud af, at de andre havde betalt for deres billetter og ikke bare havde faaet ombyttet dem! – endnu en gang blev vi bekraeftet i, hvor heldige vi var). Mens vi stod der i koeen small talkede jeg med nogle af vagterne og smilede meget venligt til alt hvad der var af lufthavnspersonale omkring os. Af erfaring efter tre uger i Nepal giver det en del good will… Uretfaerdigt, men saadan fungerer det.

Kort foer de skulle til at aabne skrankerne fandt vi saa pludselig ud af, at skranken vi stod ved slet ikke skulle aabne. Shit! taenkte vi. Nu ender vi bag i en af de andre koeer. Ahh nej! Men nej, nej, saadan gik det ikke. En af de maend jeg havde smilet og blinket til den sidste time vinkede os frem i en anden koe. Saadan! Men hvor var vi lige lidt flove overfor alle de ventende nepalesere. Men ok, vi var ude hvor alle kneb gaelder. Vi var faerdige med at vaere flinke. Vores koe begyndte indtjek foer de andre og snart kom vi til. Ved skranken saa manden mistaenkeligt paa vores mystiske billet (en saakaldt FIM billet fra Thai med en bekraeftelse ovenpaa fra Nepal Airlines). Saa tog han billetten i haanden og forsvandt… Vi holdt vejret. Tanekt hvis de ikke ville godkende den nu. Det ville ikke vaere til at baere. Manden kom tilbage. Billetten var god nok. Endelig nogle minutter senere kunne vi aande lettet op. Nu stod vi faktisk med to boardingkort i haanden. Saa blev der sms’et til familien. Vi var omsider efter alt kaoset i gaar kommet ud af Nepal…Naesten da.

Flyveturen tog 4 timer, hvor vi totalt udmattet faldt i soevn begge to. Soevnige landede vi i Kuala Lumpur. Med et blev det klart, at vi var tilbage i civilisationen. Her var alt hvad hjertet kunne begaere – og rene toiletter! Vi fandt hurtigt ud af at komme med toget ind til City. Her fandt vi ogsaa hurtigt et laekkert hotel, som desvaerre kun havde executive rooms tilbage. Pyt saa!

Efter at have nydt en stor morgenmad paa hotellet begav vi os lidt ud i byen. Vi havde ikke lige taenkt paa hvor varmt det var. Jeg var ifoert varmt toej var Kathmandu. Hoejhalet bluse og cowboybukser. Det var ca. 30 grader og MEGET fugtigt! Derfor fandt vi hurtigt ind i et af Kuala Lumpurs storcentre. Og et storcenter i Kuala Lumpur er altsaa et STORcenter. 14 etager og nok mere end 500 forretninger. Her kunne man faa alt! – Bl.a. spabad med fisk! Vi noejedes dog med lidt toej og andre fornoedenheder. Omkring os farede tusindvis af unge mennesker omkring os. Nogle klaedt i burka, andre med hot pans. Der var virkelig tale om en “melting pot”. Samme aften saa vi James Bond sammen med en masse Malayere. De elsker bare ham der James Bond – “My mane is Bond, James Bond” gentog de med asiatisk accent.

Efter en droemmenat paa hotellet i Kuale Lupur (den foerste rigtige seng i over en maaned!) tog vi til lufthavnen med toget igen. Transporten var lidt forsinket, men vi var da i lufthavnen lige to timer foer. Her kunne vi imidlertid ikke finde chek ind skranken. Vi fandt i stedet informationen, som kunne fortaelle os, at vi skulle skynde os til Kuala Lumpurs anden lufthavn 20 km derfra!!!! Fuck, Shit, aahh nej!!! Vi synes ellers at vi havde tjekket det, men de sidste dage har bare vaeret “system overload” i hovedet, saa den var aabenbart glippet alligevel. (Det viste sig, at der egentlig er tale om samme lufthavn, men at selve terminalen vi skulle fra laa 20 km derfra) Naa, men vi fandt os hurtigt en taxi, som koert os derud paa bare 15 minutter. Her naaede i snildt tjek in.

De foregaaende dage i Kathmandu havde vi haft fat i resortet paa Koh Phi Phi for at aendre vores lufthavns transfer fra Krabi til Phuket (som var eneste sted vi kunne faa billet til). Igennem mailvekslingen med dem, var vi paa forhaand blevet gjort opmaerksom paa, at vi skulle skynde os meget hvis vi skull naa faergen til Koh Phi Phi kl. 14:30. Derfor var det lidt Oev, da vi erfarede, at vores fly var forsinket med 20 minutter. Vi maatte forberede os paa en nat i Phuket by, men det var der jo ikke noget at goere ved. Nu var vi i det mindste i Thailand.

Da vi ankom til Phuket lufthavn saa det dog alligevel ud til, at vi kunne naa det. Nu afhang det af immgrationsskrankens hurtighed! De var hurtige nok og tids nok kom vi igennem og ud paa parkeringspladsen. Her skulle en chauffoer hente os og fraese os til baaden til Phi Phi. Men ak! Ingen chauffoer var at se. Vi kiggede og kiggede. Derefter ringede vi til resortet, som paastod, at manden var der med et skilt med vores navn paa. Vi kiggede desperat igen. Han var der altsaa ikke. Vi ringede igen. Nu ville vi ikke naa faergen – Santans! Pludselig kom fyren, der skulle hente os. Erik var roedgloedende af raseri! Manden paastod, at han havde siddet fast i trafikken paa en soendag i Phuket (hvor gaderne er helt tomme…). Gennem chauffoeren fik vi fat i resortet igen. Vi fortalte nu situationen, at de nu var skyld i, at vi ikke kunne naa faergen. Det endte med, at vi fik resortet til at betale hotelovernatning i Phuket til i morgen og at vi fik en gratis ekstra overnatning paa resortet i Phi Phi, saa vi alligevel faar i alt fire naetter derude som vi faktisk har betalt. Saadan! Vi er blevet ret gode forhandlere efter to maander i ulande.

Alt i alt er vi lykkelige og taknemmelige for, endelig at vaere kommet til Thailand mod alle odds. De seneste dage har vi vaeret gennem et billethelvede uden lige. Paa trods af, at flere tusinde mennesker forsoegte at komme ud fra Kathmandu udenom Bangkok fik vi en billet til samme dag til Malaysia. Utroligt! Det er svaert helt at forstaa og forklare hvordan det kunne lade sig goere. Jeg tror det handler om at vi var bedre til at “spille spillet” end de andre og manipulere os til vores vilje. Vi ved fra andre, at ventetiden for at komme ud fra Kathmandu er over en uge nu. Endvidere ved vi, at ventetiden paa at flyve fra Bangkok er 3 uger, hvis de da aabner. Det var GODT at vi kom videre, ellers kunne vi have siddet i Nepal i mange dage…

I morgen venter Koh Phi Phis strande…Hvis ikke chauffoeren sover over os igen… Hope not!

Hilsner fra Erk og Betina