Kaere alle

Der er gaaet en lille uge siden vi sidste skrev paa bloggen. Siden sidst har vi naturligvis oplevet en hel masse. Vi sluttede vores fortaelling sidst netop som vi skulle af sted med nattoget til Varanasi. Togturen gik bedre en ventet paa trods af en tre timers forsinkelse, som der ikke var nogen egentlig forklaring paa udover koeer pa skinnerne…! Vi sov alle 15 i en stor sovevogn med tre koejer ovenover hinanden. Der var overraskende nok rene lagner og taepper. Selv brugte vi dog vores silkelagenposer og sov ovenpaa det andet. Toilettet (for der var kun et) var ok. Kun faa kakkelakker… Togturens stoerste problem var vores turleders snorken, som holdt en del af gruppen vaagne indtil vi fik ham til at vende sig om paa siden ved at kilde hans taeer!

I Varanassi oplevede vi om aftenen i sunset flower ceremoni. Sunset var der desvaerre ikke noget af, men stemningsfuld musik fra to musikere mens vi langsomt og lydloest gled ned ad Ganges floden langs med flodbredden med alle trapperne. Undervejs satte vi smaa skaale ud i vandet med lys og blomster i. Det lyste fantastisk flot op. Laengere henne ad bredden overvaerede vi en hinduistisk ceremoni fra baadene. Vi saa ogsaa to af de steder hvor hinduerne braender deres afdoede slaegtninge (vi saa dog ikke nogen paa baalene).

Naeste morgen tidligt gentog vi baadturen for at se hvordan hundredevis af hinhuer kom til bredden for at vaske sig i det hellige vand, bade og vaske toej.

 Efter to dage i Varanasi koerte vi med bus videre nordpaa over den nepalesiske graense. Saa var det farvel til Indien for denne gang. Indien har uden tvivl vaeret en oplevelse af de store. Kulturen, kaoset, den nysgerrige befolkning, Taj Mahal og Ganges. Alt er med os i bagagen. Vi kommer nok ikke tilbage foreloebig… Indien kraever haar paa brystet og et godt helbred! Vi vil bestemt ikke anbefale at tage af sted med boern – i hvert fald ikke hvis man vil opleve det aegte Indien.

Vi kom over graensen til Nepal forholdsvis nemt. Det tager altid noget tid og frembringer lidt kaos naar en hel gruppen skal have visum og stempler. Kort efter vi var koert fra graensen kunne vi se hvordan tingene aendrede sig. Befolkningens paasklaedning, husene, gaderne. Der var mindre steoj og mere groent og mindre beskidt. Atmosfaeren var afslappet og der var rent simpelt mere plads og renere luft. 

Efter en nat i en lille graenseby koerte vi med bus videre til Chitwan Nationalpark. Her boede vi i et lille hyggeligt resort bygget af Hollaendere som led i et stoerre projekt i hele den omkringliggende landsby. Hele landsbyen er nu blevet beskraeftiget med turismen i omraadet. Vi kunne f.eks. fiske med landsbykonerne, komme paa madlavningskursus, hjaelpe med at vaske elefanterne fra elefantopfostringshjemmet, ridde paa elefanter i junglen eller sejle i kano paa floden inde i junglen i nationalparken.  Et par fra gruppen valgte at vaske en elefant. Det var fantastisk sjovt at overvaere og bagefter fik de ogsaa bad af elefanten som blaeste vand paa dem med sin snabel. Om eftermiddagen tog vi med hele gruppen paa elefant jungle ride i junglen. Vi sad fire ovenpaa hver elefant i en kurv. Ikke just komfortabelt men skaegt. Vi saa naesehorn taet paa og krokodiller. Elefantturen blev ekstra spaendende af at vores elefant flere gange ville op at slaas med en anden elefant! Vi blev godt rusket sammen oppe i kurven og elefanten broelede og stampede i jorden. Vores elefantguide gjorde sit bedste for at berolige vores rasende elefant, men det lykkedes aldrig helt. Hen imod slutningen begyndte vores elefant tilmed at loebe. Ikke paa stien men ind igennem den taette jungle med os i kurven! Lige lovligt eventyrligt. Vores guide blev ved med at sige “No mind – no problem”. Hvis vi har at goere med “no mind” tror jeg nok vi har et problem… Naa men vi naaede tilbage til start i hel tilstand…heldigvis. Vores egen turleder havde vaeret med paa turen og kunne fortaelle os at vi bestemt ikke havde vaeret paa en hel almindelig elefant ride.

Om aftenen sad vi laenge ude omkring baalet i resortets have. Stroemmen var gaaet, saa alt maatte oplyses med levende lys. Ganske autentisk og hyggeligt.

I morges tog vi med bus til Pokhara, som ligger ved foden af Annapurnabjergmassivet. Her er masser af smukke sneklaedte bjerge. Vores GAP tur ender om tre dage, naar vi naar frem til Kathmandu. Herfra venter os nye eventyr i bjergene i Everestregionen.

Hilsner fra Erik og Betina

P.S. Mobiltelefonen har indtil videre intet signal her i Nepal. Vi skriver hvis vi faar signal

Hej igen alle sammen,

Efter et par hektiske dage i Jaipur og Agra kom vi i gaar til den lille by Orchha lidt uden for den lidt stoerre by Jhansi (stadig i det nordlige Indien), hvor vi i dag har lidt fritid, saa jeg igen kunne faa skrevet lidt om vores oplevelser. Vi forlod Jaipur i forgaars. Jaipur var en hektisk by med masser af handlende, og vi brugte en hel del af vores tid der paa bare at gaa rundt paa markederne og opsuge stemningen af Indien. Man begynder efterhaanden at vaeene sig til kaos. Vi tog igen toget fra Jaipur til Agra. I Agra var en af turens foreloebigt absolutte hoejdepunkter – Taj Mahal. Der var selvfoelgelig tonsvis af mennesker – faktisk isaer indenlandske turister primaert, som ofte var meget interesseret i at tale med, trykke haand med og tage billeder af os og vores rejsefaeller. Det er ikke blevet traettende endnu – faktisk meget sjovt, og vi vil jo lige saa gerne have billeder af dem – kvinderne i deres smukke sarier og blandt maendene er Sikh’erne meget oenskede motiver. Taj Mahal var fantastisk smuk. Vi tog helt ufatteligt mange billeder inden vi gik ind for at se selve mausoleet. Det viste sig dog at vaere lidt af en skuffelse. Taj Mahals skoenhed skal saa absolut beundres udefra – indeni er der ikke meget at se. Et par lukkede sarkofaer, der ikke engang indeholder liget af den kvinder, som Taj Mahal blev bygget til aere for. (Hun ligger i kaelderen).

I gaar tog vi saa lidt at et tigerspring fra hektiske Agra til den lille by Orchha, hvor vi sidder paa en lille internetcafe nu. Cafe er vist saa meget sagt… rummet er omkring 10 m2 og der er ikke meget andet end tre computere her. Orchha er paa grund af sin lille stoerrelse dejlig afslappet i forhold til de andre byer i Indien, vi har besoegt, og derfor lidt af et aandehul paa den rejse. Man kan rent faktisk faa lov at gaa nogenlunde i fred paa gaden. Skoent. Grunden til besoeget i denne by er et tempelkompleks fra 1600-tallet, som dog er ret medtaget af mange aar uden vedligeholdelse. Generelt maa man sige, at de sevaerdigheder, der er erklaeret Unesco World Heritage Sites er godt vedligeholdt; derudover kniber det lidt mere. Tempel- og paladskomplekset er omfangsrigt og imponerende, men det er svaert at konkurrere med Taj Mahal…

I aften tager vi med tuk-tuk tilbage til Jhansi, hvor vi skal med nattog til Varanasi. Det bliver nok lidt af en oplevelse. Standarden er ikke helt som i nattog i Europa. I skal nok hoere mere naeste gang om denne togtur, hvor vi ogsaa haaber at kunne laegge nogle billeder ud.

Vi holder stadig varmen fint her, hvor temperaturen er faldet til omkring 30 grader, hvilket er noget mere behageligt end det var i Mumbai og Delhi.

Haaber I alle har det godt,

Betina og Erik

Hej alle sammen,

Saa kom vi til Indien. Vi ankom med fly fra Johannesburg til Mumbai natten til i onsdags paa et besynderligt halvtomt fly. Jeg har i hvert fald aldrig vaeret med et saa tomt fly foer. Det kan maaske skyldes, at der i Indien i den forgangne uge har vaeret en af aarets vigtigste festivaler – Diwali, og den var allerede godt i gang, da vi ankom til Mumbai. Diwali fejres som lysenes fest, saa alle bygninger var flot lyst op med eletriske lyskaeder og levende lys, og det var et flot skue, da vi landede i Mumbai at se fyrvaerkeriet over byen.

Mumbai var saaledes vores foerste moede med Indien. Vi havde forberedt os paa et larmende, kaotisk og lugtende scenarium, hvilket ogsaa nogenlunde viste sig at holde stik. Vi var dog ret positivt overraskede, og det var alligevel vores indtryk, at der er en vis systematik i kaoset. Paa trods af at de koerer som sindssyge – jeg tror faktisk (tro det eller lad vaere) at det var endnu vaerre end i Kina. Det var faktisk heller ikke noget problem at vandre rundt i byen uden at blive overfaldet af tiggere og saelgere af alskens ragelse. Bevares – der er masser af saelgere, isaer ved de store turistattraktioner, hvilket vi ogsaa senere har oplevet i Delhi og Jaipur, hvorfra jeg skriver dette indlaeg, men de er hverken mere eller mindre paagaaende end hvad man oplever mange andre steder. De fleste accepterer oveni koebet et ‘nej’. Den foerste dag brugte vi bare paa at slendre rundt i byen, og suge byens indtryk til os. Den anden dag havde Henrik, som vi havde moedt i Tanzania paa Kilimanjaro turen, vaeret saa venlig at arrangere en sightseeing for os. Paa den maade fik vi ogsaa set de ‘must-sees’, der var i Mumbai, selv om – indroemmet – det var ikke overvaelende mange, men isaer at se ‘vaskemaendene’ var ret sjovt.

Fredag floej vi til Delhi med et indisk lavprisselskab. Det fungerede helt fint – der er nu en gang noget trygt i at vaere i lufthavne og i et fly (paa en eller anden bizar maade). Forstaaet paa den maade, at fly og lufthavne i meget hoej grad er standardiseret og praeget af hoej sikkerhed. Hvorom alting er, flyveturen var fin, men der var dog en enkelt ting der adskilte sig fra en flyvning mellem to europaeiske destinationer. Ding ding ding loed det uafladeligt fra serviceknapperne ved praktisk taget alle stoleraekkerne. De stakkels stewardesser fik godt nok deres sag for. Naar inderne har betalt for en flybillet (maaske helt op til 300-400 kr. – det var i hvert fald hvad vores kostede), saa vil de ogsaa have fuld valuta for pengene.

Delhi viste sig en del mere kaotisk end Mumbai. Det gjaldt dog isaer det omraade, vores hotel laa i – Karol Bagh. En smeltedigel af handlende, tonsvis af mennesker, rickshaws med eller uden paahaengsmotor og stort og smaat braendbart. Vi fandt heldigvis foerst ud af da vi skulle til at forlade Delhi, at det var i det selv samme omraade at der sprang terrorbomber saa sent som for et par uger siden… (!). Det viste sig, at det hotel vi havde faaet oplyst af GAP, og hvor vi boede den foerste af to naetter i Delhi, var det forkerte hotel. Det fandt vi ud af ved et tilfaelde om morgenen loerdag, da vi spurgte i receptionen paa hotellet, hvor ‘resten’ af vores gruppe mon var henne. Naa, men vi fik med lidt besvaer rykket hotel loerdag (vi havde selvfoelgelig afleveret vasketoej paa det foerste hotel, hvilket ikke ligefrem simplificerede tingene) og vi fik ogsaa tid til at se en del sevaerdigheder i Delhi ved at hyre en taxa for en dag (for den nette sum af ca. 120 kr.)… Jeg elsker priserne her i Indien. Man kan snildt redde sig et godt maaltid mad for ca. en tyver… That’s how I like it.

Den stoerste oplevelse i Delhi var nok lotustemplet, eller “Baha’i house of worship”, som er et tempel for en sekt, der har som hovedtrosretning, at man accepterer alle hovedreligionerne – islam, hinduisme, kristendom you name it. Sympatisk tanke. Vi var saa heldige at opleve en “gudstjeneste” der fungerede paa den maade, at en person, der skulle repraesentere hver af de store religioner laeste, messede eller sang en boen fra det paagaeldende trosretning. Det var ret stort at opleve – isaer fordi de mange turister der gjorde, at der var repraesentation af alle trosretninger i menigheden ogsaa. Den stoerste attraktion var dog selve bygningen, der er fantastisk smuk. Jeg haaber jeg kan laegge et billede ud her senere.

En ting har dog vaeret en skuffelse at opleve i Indien. Foerste gang var paa en i oevrigt rigtig god restaurant i Mumbai, hvor vi mad saa staerk saa det stod ud af oerene. Her bestilte vi Darjeeling the med forventning om en delikat kop the, men blev ak ak ak praesenteret for to smaa soelvkander med Twillings. Det samme alle andre steder vi har faaet the her i Indien. Sjovt hvordan man altid faar skodthe paa praecis samme maade som man altid faar NesCafe i kaffeproducerende lande som Brasilien, Ecuador og det samme oplevede vi paa denne tur ogsaa i Tanzania. Men ok – oekonomen i mig er glad – det har forstaaet vaerdien af frihandel Maden i Indien er generelt rigtig god – ja, den har lidt tendens til at saette lidt rigelig gang i fordoejelsen, men det smager rigtig godt. Det sjoveste vi har proevet ind til videre har vaeret “Thali”, der er en vegetarisk frokost, hvor man faar en masse smaa retter i skaale, og saa spiser man det hele med fingrene sammen med Naan broed. Det var ret sjovt at proeve, og det virkede ogsaa som om tjeneren paa restauranten syntes det var ret sjovt, at han skulle forklare to turister, hvordan de skulle goere. Vi maa dog ogsaa erkende, at vi nu for foerste gang siden vi forlod Danmark, har vaeret paa McDonalds (i Delhi). Koer er jo hellige (de staar gud hjaelpemig ogsaa midt uden paa vejen alle steder – ikke mindst her i Jaipur), saa Big Mac er der ikke noget af. Men da vi begge er mest til McChicken, saa var det jo helt fint. Vi er ikke stolte af at have frekventeret McD, men vi syntes at vi havde fortjent det, ikke mindst efter Tanzania, som mildest talt ikke var nogen stor kulinarisk oplelvelse.

Vi er nu startet paa vores tur med GAP – fjorten dage fra Delhi til Kathmandu i Nepal. Resten af vores gruppe paa 15 mand virker alle soede og rare, saa vi skal nok faa en god tur. I morges tog vi med tog fra Delhi til Japiur i Rajasthan provinsen. Vores indiske turleder Hari havde fortalt om et meget luksurioest tog… ja… det skal tages med et gran salt eller to. Da vi saa nogle af de andre tog og togvogne, hvor folk stod som sild i toende og saagar sad paa taget af togvognene, kunne vi godt se at vores tog i sammeligning var ret luksurioest, men som sagt, maalt efter hjemlige forhold var det ret skrabet. Det bliver spaendende at se hvordan det ser ud, naar vi ikke skal med “luksus” tog.

Vi haaber I alle har det godt hjemme i Danmark. Tak for jeres sms’er, hvoraf vi kan forstaa at det er ved at blive lidt efteraarskoldt derhjemme. Det er ogsaa “vinter” i Delhi – hmm – i dag var det ca. 33 grader… Vi kan lige holde varmen.

Mange hilsner fra Erik og Betina

Hej alle,

Saa lykkedes det at finde en internetadgang af en kaliber, der muliggjorde at I kunne se nogle af vores billeder fra de foerste uger. Vi er kun en enkelt dag her i Johannesburg, men maa konstatere, at Afrika er ikke bare Afrika. Sydafrika er en helt anden liga end Tanzania – tingene fungerer, folk bor i rigtige huse (!) og taler et godt engelsk. Til gengaeld er her ikke helt sikkert at faerdes, hvilket den svaere bevogtning af det resort, vi bor paa, vidner om. Vi har haft godt at nogle dages afslapning ved poolen i Dar, og glaeder os meget til at kaste os hovedkuls ud i Indien.

Mange hilsner fra Erik og Betina

Tidlig morgen i Dar Es Salaam

Vejning af Kili udstyret foer afgang fra gaten til Nationalparken

Kilimanjaro set fra den foerste camp paa Shira plateauet

Lidt aftenunderholdning i madteltet

Erik paa toppen!

Betina paa toppen

Erik og Betina paa toppen

Nedenfor er nogle udvalgte fra safarien…

Saa er tiden i Tanzania ved at vaere overstaaet. Vi har vaeret har smaa tre uger nu, og indtrykkene er mange. Overordnet set har vi en god mavefornemmelse. Kilimanjaroeventyret var super fedt, og selv om det var haardt, udmattende og vi ofte laa i vores telt og p….froes og taenkte – hvad laver vi her?, saa var det det hele vaerd. Vi havde en rigtig god gruppe, meget sammensat, men med et rigtigt fint sammenhold og alle var gode til at stoette hinanden, naar hoejdesygen traengte sig paa, eller sortsynet sneg sig ind. Guiderne var soede og isaer vores chefguide, “teacher”, var god til at sprede positiv stemning omkring sig. Alt i alt kan det varmt anbefales at proeve kraefter med Kili, oplevelsen af at naa toppen er helt ubeskrivelig.

Safarituren var ogsaa en god oplevelse. Vi var paa en fem dages safari i omraaderne Lake Manyara, Serengeti og Ngorongoro. Af disse var Serengeti klart den stoerste oplevelse. Lake Manyara, hvor vi startede, var en meget lille nationalpark i forhold til de andre nationalparker, og det lille areal kombineret med rimeligt mange biler i parken gav lidt en fornemmelse af en tur i Knuthenborg… Til gengaeld var Serengeti en rigtig god oplevelse, hvor man i langt hoejere grad fik fornemmelse af at vaere ude blandt de vilde dyr paa savannen. Paa Serengeti boede vi to naetter i en saakaldt permanent telt lejr, hvor der er slaeet store telte op, der er store nok til at der er baade rigtige senge, bad og toilet. Det var fedt, naar man laa i sit telt om aftenen og kunne hoere loeverne broele i moerket, og hoere hyaenerne gaa lige forbi teltet. Efter fem dages safari har vi saa ogsaa set dyr nok. Selv zebraer, gnuer, loever, elefanter og giraffer bliver trivielle efter tilstraekkelig lang tid. Tre-fire dages safari er fint – mere er overkill.

Tanzania har paa mange maader bekraeftet alle ens fordomme om et uland i Afrika. Effektiviteten og bureaukratiet er ganske enkelt slaaende. De fleste af jer kender det sikkert, een samler regningerne, en anden laeeger dem sammen, og en tredje tager imod betalingen. Der er kun en maade at kapere det paa – at indstille sig paa afrikansk tid og taekemaade med det samme og at glemme alt om hjemlig effektivitet. Ting tager tid, og bliver sjaeldent gjort paa den smarteste maade. At koere i bus i et uland er ogsaa altid lidt af en oplevelse. Vi koerte i bus to gange 8-9 timer fra Dar Es Salaam til Moshi og retur. Det var i en luksusbus… det skal afgjort tages med et gran salt, men det maa siges, at kvaliteten var lige saa langt fra den bus, vi koerte i i Bolivia, hvor der loeb dyreblod ned ad gangen, folk stod som sild i en toende og bussen skulle repereres en enkelt gang undervejs, som den var fra den luksusbus, vi koerte i i Chile, hvor komforten var af en anden verden, som vi ikke har oplevet mage til i Europa.

Vi kan efterhaanden maerke at man begynder at blive vant til mange mennesker, der dels stirrer paa en, gaar meget taet paa en, og til alle tider vi saelge en deres egen familie, hvis bare der er dollars (eller geder) nok paa bordet. Det er nok meget godt, naar man har i tankerne, at vores naeste destination bliver Indien, hvor alting ifoelge bulltinerne er gange ti med mennesker, mylder og paagaaende saelgere. Vi glaeder os meget til Indien, ikke mindst at se Taj Mahal, Jaipur og Varanasi. Mandag flyver vi til Johannesburg, og dagen efter videre til Mumbai (det var billigst den vej…).

Sidst, men ikke mindst tusind tak for alle jeres hilsner – de er dejlige at faa, naar man er langt hjemmefra – baade her paa bloggen og paa e-mail og sms. Vi glaeder os til at fortaelle jer mere om Indien, naar vi naar saa langt.

Mange hilsner fra Erik og Betina

Sidder pa en internetcafe i Moshi. Tiden er knap og tastaturet haabloest. Saa er I advaret…

Vi naaede toppen…Klokken syv d. 16. oktober stod vi der begge to i storm, staerk frost og total taage (desvaerre)…Vi toer godt sige, at et goer vi aldrig igen…I hvert fald ikke Kilimanjaro. Det var ubeskriveligt haardt og vores kroppe er noget medtaget…Men, men, men hold nu kaeft hvor var det er rush at staa der paa toppen af Kili i 6000 meter! 12 ud af 13 naaede toppen. Tre SEJE
kvinder og ni SEJE maend i alderen 27 til 72(!).

Vi er kommet ned til Moshi i dag. Vasketoejet er sendt til vask og jeg har naaet at faa et bad, men 8 dages skidt sider godt fast. Jeg er stadig ikke ren. Maatte vaske haar tre gange. Vi har drukket soevandd me mudder, spist daarlidt tilberedt mad og levet under de vaerst hygiejnisk taenkelige forhold (fatter det stadig ikke). 

Md hensyn til helbredet er vi sluppet heldigt. Min underlaebe er haevet og har saar, mine ben kan ikke mere og mine haender er afkraeftede af klatring og af at holde fast. Erik har meget ondt i foedder og knae. Vi har begge to vaeret syge unervejs mo bjerget. vi har haft diare, opkastninger, ekstrem hovedpine, soevnloeshed og appetitloeshed grundet hoejdesyge og forholdene. Hoejdesygen kunne vi heldigvis behandle med medbragtmedicin. Vi har sovet i telte i frostvejr alle dage. Det har vaeret meget koldt!ogsaa om dagen. Vi kan godt understrege at Kili ikke er for alle…Men vi gjorde det og hvis I er ude efter fantastisk eventyr saa er Kili sagen!

Skriver mere naar tiden er der og vi er kommet os lidt mere ovenpaa turen…  

Erik og Betina

Det var moerkt og klokken var ikke meget over syv da vi gik fra hotellet i Zurich gennem de halv tomme gader mod stationen. Med saedvanlig schweizisk effektivitet naaede vi lufthavnen i god tid og tjekkede rygsaekkene ind. Damen i skranken kiggede mistaenkeligt paa vores rygsaekke, som var pakket ind i hver deres airporter-saek og spurgte: What is that? Dertil kunne vi kun svare at der var tale om ganske almindelige tilforladelige rygsaekke.

Flyveturen tog 10 timer inklusiv en mellemlanding i Nairobi. Paa vejen videre til Dar var vi kun ca. 30 mennesker tilbage paa flyet, saa vi kunne sidde lige hvor vi ville.

Traette og lidt sultne naaede vi Dar Es Salaam. I ankomsthallen (eller hvad det nu var) kiggede vi paa skiltene, som chauffoererne stod med, men ak – paa ingen af dem stod der Bennike. Vi maa have lignet to spoergsmaalstegn som vi stod der, for en amerikansk dame kom hen og tilboed straks at ringe til vores lokale agent fra sin mobil. Hun skulle hente sin soester i lufthavnen med sin mand. Da agenten ikke svarede tilboed hun videre at give os et lift hen til et hotel, hvorfra vi dagen efter saa kunne kontakte agenten. Hun skulle blot lige vente paa sin soester. Jeg fandt situationen lettere morsom, mens Erik var lidt mistaenkelig over den der soester… Hvad hvis hun ikke fandtes og de bare var der for at kidnappe naive turister? Flere af taxi-maendene var henne og tilbyde os assistance. Eriks mistaenkelighed overfor den amerikanske dame og hendes mand blev ikke mindre, da en af chauffoererne direkte advarede os imod at koere med dem. Han sagde at de kunne vare kidnappere, som ville koere os til et oede sted og fraroeve os alt! Damens soester dukkede aldrig op… Alligevel endte vi med at overbevise os selv om, at muligheden for at faa et lift af dem var en god loesning. Desuden kunne vi hurtigt blive enige om, at vi nemt kunne overmande dem fysisk…(absurd hvad man naar at overveje!) Naa, men vi koerte af sted med Mr. og Mrs. Red Hvalerne. Det viste sig nemlig at begge var amerikanske ulandsarbejdere som arbejdede med at forebygge og oplyse om HIV! Meget soede mennesker.

Endelig naaede vi et godt hotel, som vi oveni koebet kunne genkende fra guidebogen. Maegtig fint…lidt dyrt, men det maa agenten betale.

Torsdag formiddag blev vi kontaktet af Kipling, som svarede paa vores noed-sms, vi havde sendt aftenen foer. Resten af dagen igennem blev der ringet lidt frem og tilbage mellem Danmark, den lokale agent og os…men alt blev til slut loest, saa vi har billetter videre med bussen i morgen til Moshi. (Dem skulle vi nemlig have haft af agenten!)

Vi gik paa egen haand rundt i Dar Es Salaam. Ikke just Heaven of peace, men et inferno af madkoekkener, biler, busser, motorcykler og plattenslagere. Selvom vi forsoegte at komme udenom sidstnaevnte, saa fik en af dem alligevel lokket os modvilligt ned til byens fiskemarked. Efter en ildelugtende rundvisning ville plattenslageren vise os andre markeder, men vi stod nu fast og takkede nej. I taxien fra fiskemarkedet mod hotellet forlangte plattenslageren nu 40 dollars for sin rundvisning. Ikke tale om skreg jeg naermest. Hold op jeg kan vaere en bitch naar jeg skal! Manden maatte gaa med 10 dollars. Meget sur! Plattenslageren truede os med at klage over os i receptionen – det kunne han da bare goere sagde vi – og saa gik han endelig.

Efter en times tid paa hotellet gik vi ud i byen igen og spiste frokost. Afskraekket er vi bestemt ikke af Dar Es Salaam…endnu. I morgen tidlig gaar turen til Moshi 8 timer i lokalbus.

Erik og Betina

Så er der kun ca. 12 timer til vi smækker døren til lejligheden og tager til lufthavnen. Min mor følger os derud og hjælper os med at huske de sidste ting før vi rejser. Dejligt, for vi er sikkert lidt forvirrede og stressede. I lufthavnen støder Eriks far og morfar til. Hvor er det godt at familien er der og siger farvel.

Selvom vi de sidste dage har pakket, skrevet huskelister og tjekket forsikringer og vouchers, så er den ligesom ikke rigtig sevet ind endnu… Vi skal sige farvel til familien, vennerne, jobbet, lejligheden, byen…Danmark! Det bliver et svært – også selvom vi skal se det hele igen om fem måneders tid.

Forude venter nye spændende eventyr – masser af oplevelser. På lørdag begynder vi bestigningen af Kilimanjaro – Afrikas højeste bjerg (5895 m). Hvis fysikken, psyken og bjergguderne vil det, når vi toppen d. 16. oktober ved solopgang. Dernæst følger fire dages safari efterfulgt af et kort luksusophold på hotel i Dar Es Salaam. Det trænger vi nok til på det tidspunkt efter stort set 14 dage i telt i Afrika.

De geografiske og primitive omstændigheder gør, at vi formentlig først får opdateret hjemmesiden og tjekket mails i slutningen af oktober eller begyndelsen af november, når vi er nået til Indien.

Vi glæder os til at høre nyt hjemmefra og til at skrive om vores oplevelser her på hjemmesiden…

Hilsner fra Erk og Betina

Det er næsten ikke til at forstå. År og måneder er gået med opsparing og planlægning. De seneste måneder mere intensive, hvor stort set al fritid er brugt på forberedelser til rejsen. Erik har taget dykkercertifikat og lagt budgettet, jeg har ordnet utallige papirer, gennemlæst forsikringer og lavet huskelister. Det er efterhånden ikke mange ting vi mangler nu. Det betyder, at der er blevet tid til at tænke – tænke på alle de oplevelser, vi har i vente sammen og på, at vi skal væk i længere tid, end vi har været før på nogen rejse. For Eriks vedkommende tror jeg det er bestigning af Kilimanjaro og Great Barrier Reef, der er størst forventninger til. Jeg glæder mig også til Kilimanjaro, som uden tvivl bliver vores hidtil hårdest fysiske prøve. Men jeg glæder mig også til små strandhytter i Thailand og ikke mindst til alle de forunderlige ting på rejsens vej, som tilsammen gør rejsen til noget helt specielt. Til at møde fremmede kulturer og mennesker og til at prøve grænser af og bryde nogen! – “Life is either daring adventure or nothing!”

Når man vandrer i flere dage i træk, som vi skal i Afrika og Nepal, bliver livet reduceret til det essentielle – spise, sove… og vandre. Det efterlader en masse tid og rum til tanker og overvejelser… Man kommer til til at revurdere sine værdibegreber og sin plads i verden og man tilegner sig vilkår, der er forskellige fra sin fastlagte hverdag. I begyndelsen er det svært, men så lidt efter lidt giver man slip og åbner op for alle muligheder og indtryk og først dér lever man fuldt ud.

Vi glæder os meget begge to…

…Det er der bare virkelig meget af! Fatter ikke de mennsker, der påstår, at de kun slæber rundt på 12 kg på deres jordomrejse. Enten er det fordi de har resten på (varmt!) eller også er det fordi, de kun har rejst i varme lande. Det kan bare ikke lade sig gøre – slet ikke med vores rejserute!

Nu har vi købt professionelle vandrestøvler, therm-a-rest, jakker, fleece og vi har letvægtssoveposer og et håndklæde hver på størrelse med et frimærke. Det tilsammen vejer for hver af os ca. 5 kg. Min rejserygsæk alene vejer 2,5 kg. Dertil kommer, at vi stadig mangler myggenet, medicin, tøj, toiletsager (jeg får helt sikkert et problem dér!), rejsebøger og fodtøj…Plus alt det løse!  Konklusion: Jeg er glad hvis vi holder målet om at holde bagagen under 15 kg hver.

Råd modtages gerne!!!

Nu er vores hjemmeside for alvor ved at tage form. Den seneste måned har vi arbejdet på siden, som nu rummer næsten alle detaljer om vores rejse jorden rundt.

Sådan finder du rundt på hjemmesiden:
Øverst og ude til højre på siden kan man klikke sig ind på alle de lande, vi besøger undervejs på rejsen. Under hver enkelt af disse undersider findes yderligere info om hvilke byer vi besøger og hvad vi skal se.
På siden “Vores rejserute” kan man se hele vores rejseplan.
Nederst i midten under “Blog Roll” kan man finde diverse links til turoperatører, som vi har bestilt forskellige rundrejser, bjergvandringer og billetter igennem.
Nederst ude til højre under “Meta” kan man logge sig ind med brugernavn og kodeord, så man kan skrive på vores blog.

Vi håber at I vil følge os på vores vej jorden rundt på denne hjemmeside. Vi lover at blogge så ofte det er muligt og lægge billeder ind af noget af alt det vi skal se og opleve.
God fornøjelse!

Hold op hvor der bare er mange ting, vi skal have styr på!
Nu er der snart kun to måneder til Take off. Jeg sidder og roder med visumansøgninger. Vi mangler stadig tre stk. Indien, Nepal og USA. Jeg skal på den indiske ambassade i morgen før arbejde. Erik er også i fuld gang med at ansøge om internationale kørekort til os og så har han brugt aftenen på at kigge på den rute, vi skal køre fra Vegas til Grand Canyon i USA.
Næsten alt undervejs på rejsen er på plads nu. Der er booket hoteller, hostels, rundrejser i Indien og Nepal, vandreture, safari, små cruises, billeje, udflufter og meget mere.
Selvom vi egentlig have besluttet os for at tage rejsen gennem Thailand og Malaysia uden nogen former for planlægning på forhånd, har vi alligevel booket hotel i både Bangkok og Koh Phi Phi nu. Til syvende og sidst er det nok sådan vi bedst kan lide at rejse. Når vi rejser på den måde, har vi oplevet, at vi når meget mere og ikke skal bruge en masse krudt på at rende rundt og bestille hotel, transport og ture, når vi når frem de forskellige steder. Vi kan slappe af, nyde nuet og bruge tiden på at opleve uden at skulle planlægge næste skridt. Dog er vores rejse heller ikke så fastlagt at der ikke er plads til ændringer.

På lørdag skal vi ud og købe rygsæk til Erik. Så kan vi strege endnu en ting fra huskelisten. Udstyrsmæssigt mangler vi stadig mange ting, bl.a. myggenet, huer, handsker, therm-a-rests og drikkedunke. Derudover en anseelig mængde medicin, som vi skal have med på rejsen. For hvis nu, såfrent og i fald…man er vel ikke sygeplejerske for ingenting.

Hej!

Den 7. oktober tager vi af sted på en fantastisk fem-måneders rejse jorden rundt. Hvis du vil følge med i vores lange rejse, så hold dig opdateret her på vores hjemmeside.

Mange hilsner fra Erik og Betina